lørdag den 29. august 2015

"Alt samvirker til gode for den, der elsker Gud" eller "Der er intet,der er så galt, at det ikke er godt for noget"

De sidste par dage har jeg glædet mig over:
- at geare ned mentalt og bruge dagene på manuelt arbejde som håndvask af alle mine bluser, alle mine bukser, alt undertøj og sokker, alle mine lagner, alle mine håndklæder samt min topmadras.
- at jeg for en gangs skyld får vasket alt mit tøj i rigtigt varmt vand
- at jeg har rindende vand
- at jeg har gasblus til at koge vandet
- at jeg ikke en eneste gang har spilt kogende vand på mine alt for nysgerrige og hoppende hunde
Og alt det bare på grund af en gang fnat, der skal vaskes ud af ALT med varmt vand. Bagsiden af medaljen har været, at jeg knap har sovet i tre nætter grundet stanken af den afskyelige creme, jeg har skullet smøre hele kroppen ind i hver aften. Til gengæld betyder det, at jeg fra i dag kan glæde mig over:
- at min person ikke stinker
- at kunne sove en hel nat igennem uden at vågne op af stanken af mig selv og mit sengetøj
- følelsen af rent og gennemkogt sengetøj
- at være midefri (ok - formentlig har jeg stadig masser af mindre irriterende mider, men stadig)

Hvor er der mange ting, jeg tager for givet i dagligdagen. Hvor er det godt at blive mindet om hvor velsignet jeg er! :-)

Apropos mine hunde; Allison tog dem til dyrlægen for at få deres vaccinationer, men som alle andre små børn, skal der altså en pris til når man skal have så mange sprøjter i sig. Så de kom til hundetrimmeren bagefter, og Prada kom hjem som hun ser ud den dag i dag. Hachi hev den første sløjfe ud i bilen og den næste ud i løbet af aftenen. Men hvor er de dog skønne!

lørdag den 22. august 2015

Matematiksystemer og deres konsekvenser

Da jeg hentede Gaby fra skole, var hendes første kommentar: "Jeg har aldrig glædet mig så meget til fredag som i denne uge". Jeg må indrømme, at hun har haft nogle lange dage. Hun har været opsat på, at få en god start i sin nye skole. Lige netop i matematik, har det dog været en udfordring. Deres matematiksystem når ganske enkelt meget længere og meget hurtigere, end det system, vi har brugt Så der var en del, der skulle læres. Hendes skoledage er startet kl 7 hver dag, men hun har siddet med lektier indtil kl 9, 10 og 11 hver aften. Jeg har det meste af tiden siddet sammen med hende, og det er blevet nogle lange aftner, hvor vi begge er blevet trætte og har mistet tålmodigheden. Jeg må give hende, at hun er en optimist og holder facaden selv når hele hendes krop udstråler, at nu kan hun ikke mere. Jeg tror, det var godt, hun fik weekend.


I dag fik jeg denne skønne tallerken til frokost fra hende. Den kunne selvfølgelig godt se ud som en lettere utilfreds smiley, men med det ansigt hun havde på, da hun gav mig den, er jeg forholdsvis sikker på, at den er ment til at være glad. Hun er simpelthen skøn - og når forøvrigt rigtigt langt i matematik. Hvad man ikke kan, når man sætter sig for det er ikke meget. Ikke desto mindre håber jeg, at denne uge har været en springende start, så det ikke tager helt så mange kræfter at følge med i resten af semestret ;-)

søndag den 16. august 2015

Mon de kære små nu også har det godt nok?

Addison (4), Gisselle (5) og Gaby (16) er begyndt at gå i skole nede i byen. Mandag-tirsdag gik med at få dem indskrevet, finde bøger, købe skoleuniformer og diverse andre småting for at blive klar. Fredag morgen fik jeg lov at køre dem i skole. Det er sjældent, at Gisselle er så stille, som hun var, da hun med mig i hånden gik gennem skoven af elever af alle størrelser for at finde sit klasseværelse. Addison og Gaby lod det ikke skinne igennem, men Gaby fortalte, at hendes hjerte hamrede mens hun kiggede rundt og overvejede, om hun mon ville finde nogle venner overhovedet.

Jeg burde nok tage det lettere, men min mave knugede sig sammen, da jeg forlod dem og kørte hjem. Hvad nu, hvis de andre børn glemte at tage sig ekstra af dem? Hvad nu hvis læreren gjorde et stort nummer ud af et spørgsmål, de ikke kunne besvare? Hvad nu hvis deres madpakker skilte sig for meget ud? Jeg kunne slet ikke vente på at kunne hente dem igen og få at vide, om de var ok. Heldigvis var det en kort dag, og allerede kl 12 kunne jeg se deres glade ansigter vente på mig, da jeg endelig kunne komme tilbage og hente dem hjem i "sikkerhed". Gisselle var tydeligvis faldet så hurtigt på plads at læreren måtte bede mig om at tage en snak med hende om, at i skolen spiser man kun i frikvarteret og at man sætter sig på sin plads, når læreren siger det.

De er ikke engang mine børn, og jeg kan bekymre mig så meget om deres velfærd. Hvordan i alverden gør forældre til børn det? Man kan jo aldrig få et øjebliks ro, hvis man altid har enhver reel eller imaginær fare til at sætte hele nervesystemet i 5. gear. Men måske lærer selv jeg engang, at børn er hårdføre og ofte finder ud af tingene helt selv.

lørdag den 8. august 2015

Lynkursus i yiddish

Jeg er blevet så klog denne uge.
- Jeg har fundet ud af hvordan rum og trapper i Maxwell Sheffields hus på mystisk vis ændrer lokation gennem serien "Alletiders barnepige".
- Jeg har lært adskillige yiddiske ord som tuchas, meshuggah og yenta.
- Jeg har google Ray Charles og fundet ud af, hvem han er og hvor meget af al den gode musik derude, der rent faktisk er hans.

Jeg medgiver gerne, at noget af den viden måske er mere brugbar en anden, men man må tage hvad man kan få, når man efter 8 dages diarré er løbet helt tør for energi og må erkende, at forsøg på arbejde er nyttesløst (tænk hvis man nu godtog det på 2. dagen i stedet for 7. dagen - så ville jeg have fået lavet ca. lige så meget arbejde og formentlig have være noget mere veludhvilet.... Oh well.)

Ikke desto mindre, hvis det er længe siden, I har set Alletiders barnepige, kan jeg kun anbefale at genbesøge klassikeren. Så underholdende!

fredag den 24. juli 2015

"Du kan godt lide at undervise ikke?"

Spørgsmålet kom fra 11-årige Aracely midt i en ørkenvandring af brøkregning. Undrede mig en anelse over spørgsmålet, men kunne jo kun sige, at jeg rent faktisk nød det. Hun vendte tilbage til brøkregning og jeg glemte spørgsmålet indtil snakken blandt pigerne gik i retning af hvor mange opgaver de skulle lave før vi kunne tage hjem. Altid ligefremme Aracely svarede: "Det er fordi hun godt kan lide at undervise, at vi ikke må gå hjem." Hvis der så havde været et hint a hån i hendes stemme, men hun lød vitterligt som om hun troede på det.

Der er ingen tvivl om, at jeg udfordrer pigerne i matematik. Men eftersom jeg husker hvordan mit crash course i tysk i 8. klasse fik mig til at elske både konceptet at lære samt faget tysk, tror jeg stadig på metoden. De yngre spørger hele tiden hvornår det er deres tur. De store spørger noget mindre. Men det, der virkelig gør det hele værd,
er at se lyset i deres øjne, når de forstår dagens koncept og begynder at arbejde selvstændigt med det :-)

Er dog stadig glad for, at jeg ikke underviser alle pigerne året rundt. Det tager en lille smule tid og energi af mig ;-)

søndag den 12. juli 2015

Pasta med purébaseret tomatsovs. Det er længe siden jeg har nyt et måltid så meget.

Der er noget helt utroligt terapeutisk, afslappende og opbyggende, ved at lave min egen mad. At tage mig tid til at skære selleri i stykker fordi jeg kan. Jeg bilder mig ikke ind, at det er avanceret mad, men det smager af afslapning og tid til mig selv.

Derudover har det faktisk været nogle gode dage. Fx. havde jeg fornøjelsen af at lære 6
-årige Nahomy at svømme i torsdags. Hun er stabil, når hun svømmer på ryggen nu (glæden ved at se
hende fange det er ubeskrivelig :-)). Forsøgte at undervise Giselle (4) også, men hun er for bange for vandet til virkelig at forsøge. Håber at hun engang begynder at tro på, at jeg har hende, og at det er sikkert at kaste sig ud i det. Det blev dog nærmest endnu sjovere, da 2-årige Lizbee blev nysgerig på hvad de andre lavede og begynde at forsøge. Teknik er der ikke så meget af, men hun har helt sikkert fanget konceptet og skal nok komme efter det. Hun var slet ikke til at stoppe indtil hun blev tvunget til at komme op at spise ;-)

Der findes få ting bedre, end at få lov at hjælpe pigerne med at svømme, tegne, læse eller enhver anden ting, der lige optager dem. Men en søndag alene hjemme - slet ikke at foragte!

lørdag den 4. juli 2015

Hverken edderkop eller skorpion

Dybt suk.
Her til aften fandt jeg endnu engang en edderkop i overstørrelse på mit værelse lige som jeg troede, jeg skulle til at sove. Erfaringer har lært mig, at det er en stor fordel at have ryddet hele gulvet inden man overhovedet overvejer at jagte edderkopper på det, for de er ubegribeligt hurtige når det falder dem ind. Mit gulv er ellers som hovedregel ryddet, men i dagens anledning var det selvfølgelig ikke. Så jeg fik pænt ryddet op.

Denne uges besøg af en biolog, gjorde mig ikke roligere ved antallet af ukendte dyr på mine jagtmarker. Jeg har nu lært, at der er en hel gruppe af dyr, der hverken er edderkopper eller skorpioner omend de minder om begge dele. Jeg skulle tydeligvis have gjort det en dele mere i biologi. Nu ved jeg ikke om dyrene er det ene eller det andet og om hvorvidt jeg har nogen grund til at frygte den nye gruppe af udefinerede væsner.
Efter oprydning samt edderkoppejagt og en drabelig død ved en livsfarlig paraply, fik jeg endelig sat sengen på plads og kravlet ned i den igen.

Min seng har savnet mig en hel del i dag. Min gode salsaven Emir har været her denne uge og Sara (en amerikansk volontør, som er her henover sommeren) fandt et dansestudie, som havde salsa social i går aftes. Vi bookede os derfor alle tre ind på et hotel, tog til San Pedro Sula og dansede den halve nat, gik på Dennys og spiste morgenmad, og nåede næsten tilbage til hotellet inden det blev morgen igen. Så fantastisk at danse igen - det burde absolut ske noget mere. Men da vi efter sparsom søvn, havde sat Emir på et fly, rendt diverse ærinder i San Pedro Sula og kom hjem kl. 18:30, var vi godt klar til en ordentlig gang søvn. Edderkoppe-/skopionjagt ville ikke have været min førsteprioritet, hvis jeg selv skulle vælge, men så er det jo skønt, at alle den slags valg ikke er tilgængelige og man må nyde livet i alle dets facetter....

Ligger dog det til trods og glæder mig umådeligt meget over de hyggelige dage jeg har haft med Betina, Sara og Emir, som har været på besøg denne uge og gjort hverdagen det sjovere og mere eventfuld. :-)

fredag den 19. juni 2015

Lovligt kørende

Det lykkedes endelig at få mit honduranske kørekort. Ikke at nogen nogensinde har brokket sig over, at jeg ikke havde det, men det er alligevel lidt rart at have det - bare i tilfælde af, at jeg møder en politibetjent med en dårlig dag næste gang, jeg bliver stoppet :-)

Der er en obligatorisk teorisnak, som skal høres før man må tage teoriprøven og køreprøven. Jeg kom en time for sent til den 1,5 time lange snak, men eftersom jeg ikke forstod et ord af hans mumlen alligevel, gjorde det vist ikke nogen forskel - og jeg bestod teoriprøven det til trods. Men min gymnasietræning med at sidde og se interesseret ud mens mine tanker flyver hænger ved. Utroligt som nogle egenskaber ligger så dybt i en ;-)

Derudover er det lidt skægt som man stadig kan lære nyt. Kørsel i Honduras er begyndt at blive mere afslappende. Det er blevet en naturlig reaktion at køre halvt ud på cykelstien, når andre bilister kommer direkte imod mig i et forsøg på at overhale, hvor der absolut ikke er plads. Det er ikke mere nervepirrende at klemme mig forbi parkerede biler med under 2cm mellem min og deres bil. Jeg bliver dagligt bedre og bedre til at spotte lygteløse biler i mørket (omend nogle af dem bare er fuldstændig umulige at se). Og jeg har vænnet mig til at kigge i alle retninger til alle tider fordi der ingen regler er for hvor og på hvilken side, man overhaler hinanden eller bare zigzagger rundt om for sjov skyld.
Selv om jeg sætter pris på den 1,5 times teorisnak de har inden de bliver sluppet løs på de honduranske veje, så er der ikke meget af det, der forbereder nogen på det kaos, man kommer udi. Men, c'est la vie (yep, er begyndt at tage fransk på Duolingo ;-))

lørdag den 13. juni 2015

Hvor er 7 årige dog intelligente og nysgerrige


Er der hajer her?
Vidste du godt at der bor havfruer i vandet?
Hvorfor putter de salt i vandet?
Hvor kommer bølgerne fra?
Hvem putter salt i vandet?
Er floden derhjemme også "hav"?
Hvorfor er der kun bølger tæt på stranden?
Hvordan trækker fiskene vejret?
Hvordan trækker havfruerne vejret?
Mor siger at havfruer kun findes i eventyr og at eventyr ikke er rigtige.
Hvorfor er bølgerne farlige?
Er strøm det samme som bølger?
Hvor langt ud kan bølgerne tage mig?
Hvis man bliver ved med at svømme, så kommer man til sidst til huse og mennesker langt derude, ikke?

Jo jo, en afslappende strandtur sætter tandhjulene igang hos de små væsner. Og at starte med basal bølgelære samt saltkoncentrationer i havvand for 7 årige uden at de mister interessen sætter absolut tandhjulene igang hos mig selv. Men det var måske nu, jeg burde arbejde med bølgelære for dem alle uanset alder mens det stadig er interessant for dem.... Det må overvejes.

Ellers er jeg i gang med projekt 'få et honduransk kørekort'. Det lyder nemmere end det er sagt. Har været derhenne et par gange og fået forskellige beskeder hver gang. Lige pt er det dog sat på hold fordi de ikke har materialerne til rent faktisk at kreere kørekort. Gad vide hvornår de stopper mig og brokker sig over mit danske....

mandag den 8. juni 2015

...og det var så den egentlige grund til at tage til Honduras.

Denne uge har gjort det tydeligt klart for mig, hvorfor jeg føler mig kaldet til Honduras: landets fantastiske strande! Allison mere end jeg selv trængte desperat til en lille pause og vi trænger alle til alle tider til en ferie. Tirsdag til fredag i denne uge, tog Allison og jeg alene til stranden. Nu er jeg godt klar over, at "strand" for de fleste af jer er en eftermiddagsudflugt. Her tager det 2,5-3 timer at køre til stranden, så det er mindst en heldagsudflugt og helst også lidt længere.

Ugen op til gik med at afslutte skoleåret på ordentlig manér, holde dimission for dimittenderne, få sagt farvel til lærerne (m. afskedsmiddag, semesterevalueringer, skrevne anbefalinger og køreture til busser og lufthavne med dem, der skulle bruge det) og samtidig tage sig af de bestyrelsesmedlemmer der havde besluttet at dette skulle være ugen til at komme på besøg og få overblik over regnskaber, vedligeholdelsesprojekter samt planmøder for fremtidige aktiviteter og have kvalitetstid sammen på tværs af landegrænser. Jeg skal ærligt indrømme, at det har været en festlig uge med super selskab. Ikke desto mindre har både jeg og Allison mellem alt kaoset og stresset gået og mindet hinanden om vores "soothing words": Tuesday, Beach, Alone, Tuesday, Beach, Alone...

At sove 8 timer på en nat.
At stå og lade bølgernes brusen overrumple én, fordi man ikke har noget bedre at tage sig til.
At undvære internet og intet kunne tage sig til.
At kunne kæle om maden fordi man ikke skal nå at have mad klar til 25 mennesker inden kl. 18.
At kunne diskutere dette og hint, der løber gennem ens tanker, fordi der ikke er en akut krise der er mere vigtig.
At kunne ligge på stranden (de få minutter hist og her, hvor det altså ikke regner. Må indrømme at vi mangler lidt forståelse for at der intet rindende vand er i Allisons hjem fordi det ikke har regnet i månedsvis, men lige så snart vi tager til stranden et par dage regner det det meste af dagen her.....)

Fredag tog vi så alle pigerne med til stranden og nyder den med dem indtil onsdag. Omend det mildest taget er knap så afslappende, så er det nu også ganske fornøjeligt :)

fredag den 29. maj 2015

I think I need to regroup and find a new strategem

So Monday night another spider was trespassing, entering enemy territory - very unwise choice!
As a true European Conquistador, I feel entitled to the very ground I have selfhandedly taken from its natural inhabitants, and I will fight to the death (unless of course there is the slightest chance that I will be the one dead. In that case I will flee and not come back until my flatmate has killed it of course.)
Anyway, back to the case at hand. This spider was way too big for it's own good, and my Damsel in Distress wail notified my flatmates that I was about to faint and that their immediate assistance was needed. Never before I came to this savage country, had I any idea about the speed spiders can muster. It seems like they are purposely created to outrun enemies. The brave Maria grabbed a broom and while I courageously pulled shelves, suitcases, and clothes rack out from the walls, Maria hunted it through the entire room and even caught it three times before it cared to die.
I am a bit surprised that the police hasn't showed up yet. The neighbours must have called the police to report the murder after all the screaming, smashing of various tools, and running that came from the building. But then again, it is Honduras, so why would the police care.

After such a night, I cannot help thinking that I might have to reconsider my strategy. You would think, that all spiders by now know, that this is not the place to be if you hold your life dear. But then again, I never really let anyone of them go to tell the tale, so how would they know?

søndag den 24. maj 2015

Tysk er det nye sort

'Hov, I kan ikke tage afsted allerede, I er lige kommet!' er endnu engang min oplevelse af mine bofæller. Vi går nu ind i sidste uge af forårssemesteret, og den ene har haft sin klasse ovre til et afskeds-pyparty mens den anden er taget på tøsetur med et par andre piger.
Min egen tid går med at planlægge dimissionsceremoni for 6. klasse (Denia og Paola) alt imens hverdagen går sin vante gang.

Her i weekenden har jeg holdt mig til mit værelse (alt imens Maria har holdt pyparty i stuen ;-)) og har fundet et nyt projekt: Tyske film med tyske undertekster. Jeg så et par i går, og det virker! I morges var min første tanke en tysk sætning (hvor jeg godt nok måtte slå et ud af tre ord op fra start af for at færdiggøre den ;-)). Mit håb er nu, at jeg med tiden kan få et brugbart tysk - hvem ved. Til jer, der er nysgerrige: "Fenster zum Sommer" kan godt anbefales. Lidt Sliding Doors-agtig.

søndag den 17. maj 2015

4 grunde til at tage til Honduras at bade

1. Vandet er så helt gennemvarmt, at man kan blive i det i evigheder.
2. Der er så store og skønne bølger at man føler sig som barn igen uanset alder.
3. Vandet er så salt, at man trods de voldsomme bølger kan flyde og lade sig vugge ovenpå de voldsomme bølger, når man har brug for en legepause.
4. Vand og strand er (oftest) så rent så rent and det er en fryd.

Chuck og Joyce (et missionærpar i nærheden med ca 48 børn) inviterede de ældste piger med til stranden i Tela igår. Et af mine hårdere pligter er at tage med pigerne på tur, når Allison bliver hjemme med de små. Og I kan forestille jer min skuffelse og irritation over at tage 5 piger med på en tur til en skøn, ren og solrig strand, hvor mad, transport og alt andet allerede var sørget for.

Normalt, når jeg er nogen steder foregår tællingen således:
- OK, jeg har 4 piger omkring mig, hvor er de andre 11?
- Ah, 4 sidder og leger i sandet, hvor er de andre 7?
- Lod jeg en af dem gå på toilettet? Hvem gik de i så fald med?
- Ah, 3 leger med konkylier og der er to oppe at hente håndklæder. Godt, mangler 2.....
- Hvor i alverden er de sidste to? Hvem mangler? Åh nej, hvor er Ruby og Estefani?
- "BELKIIIIIIISSS!!!!! VED DU HVOR RUBY OG ESTEFANI ER?"
- Åh, pyha fandt dem.
- Ok, nu er det allerede flere minutter siden jeg startede optællingen, må hellere lave en ny.

Kan I forestille jer lettelsen over kun at være afsted med 5 piger? Helt ærligt kan det knap kaldes arbejde at holde øje med dem. Til gengæld har det været ren og fuldkommen nydelse bare at slappe af og nyde deres selskab.
....og så sov jeg helt fantastisk (og temmelig prompte) efter en dag i sand, salt og sol :-)

lørdag den 9. maj 2015

Dansk lagkage

En af de ting, jeg prioriterede i min kuffert i februar, var to pakker kagecremespulver. Jeg fik først mulighed for at bruge dem i denne uge, da Paola fyldte 13. Bagte tre store chokoladelagkagebunde og havde Paola til at hjælpe med at lægge den sammen med creme, ananas og bananer. Hun var fantastisk til at lægge glasur på. Det er første gang hun har leget med glasur og det gik perfekt selv om der kun lige var nok glasur. Hun burde gøre det hver gang glasur er nødvendig! Jeg havde købt fløde til at lave flødeskum, og omend deres behandlede fløde fungerer altså ikke rigtigt, var det forsøget værd.


Alt i alt blev det rigtig godt. Fantastisk hyggeligt at lave sammen med Paola, superlækkert at få lagkage igen, og pigerne elskede den. Det eneste problem nu er, at en del af dem bedømte den som den hidtil bedste kage, jeg har lavet. Det er muligt, jeg bliver nødt til at finde ud af at lave hjemmelavet kagecreme i tilfælde af at de forventer den til fremtidige fødselsdage...


lørdag den 2. maj 2015

Hvinende babyer er noget af det bedste

Havde fornøjelsen af at passe babyerne idag (med et par af pigerne til hjælp). De var ellevilde med mine små hunde og hylede og hvinede mens de tøvende prøvede at røre dem, vende dem rundt og finde ud af hvordan de fungerede (som I kan læse, blev det mindre og mindre tøvende hen ad vejen ;-)). Prada og Hachi virkede bare til at nyde opmærksomheden. De lod det hele foregå og kiggede bare nysgerrigt på de charmerende menneskebørn og deres entusiastiske øjne.

Derudover mindede det mig lidt om at have børneklub i hjemmet igen. Jeg husker tydeligt min barndom hvor hele huset skulle støvsuges inden børneklub, men lige så snart børnene var gået kunne jeg begynde forfra igen. Ikke desto mindre har den opdragelse sikkert været sund for de børn jeg får lov at passe nu. Med babyer er man jo nødt til at have mindst fejet før de invaderer hjemme og med deres frygtløshed overfor alt gulvrelateret, er jeg glad for at jeg gjorde. Ikke desto mindre var det også det første jeg gjorde, da de var gået. Det var ca. på samme tidspunkt Prada's og Hachi's egentlige fest begyndte, for der var var en hel bunke sukkerbollekrummer at feje ud til dem ;-)

fredag den 24. april 2015

Postvæsen på Honduransk vis

For et par dage siden mødte jeg en bekendt inde i Peña Blanca. Han havde tilfældigvis en pakke under armen til en af vores volontører, som han havde taget med fra posthuset 20min væk, da han havde hentet sin egen pakke. Adressen på pakken virkede lidt tilfældig, men havde bynavn og departementnavn rigtigt samt tlf.nr på modtageren, så modtageren kan få besked om, at der ligger en pakke og venter. At enhver kan komme og hente andres pakker lyder dog ikke særlig lovende. Men hun blev utrolig glad for kassen med alt godt fra Staterne, og når enden er god er alting godt :-)
Derudover er det lykkedes os at få en ny adresse på et posthus i San Pedro, så det må vi ind at kigge på - spændt på om det er en lige så øde adresse denne gang...

Derudover har jeg for første gang holdt i vejen for en anden bil mens jeg lige skulle stille et spørsgmål til en anden bilist på gaden. Hernede kommer tilfældige sociale møder før høflighed overfor ukendte trafikanter. Jeg har tit holdt og ventet på bogen, der lige skulle vende verdenssituationen, men nu har jeg også fået lov at være den, der holdt trafikken op. Stadig nye oplevelser foran mig :)

mandag den 20. april 2015

Road trip til La Ceiba

Beklager at jeg har været lidt usystematisk med at poste blog de sidste uger. Har vist haft lidt svært ved a samle mine tanker længe nok til at finde ud af, hvad de er ;) Men det har været nogle dejlige uger.

Denne weekend har jeg haft fornøjelsen af at køre de tretten piger i alderen 8-20 op til La Ceiba på nordkysten til en danse workshop. De havde en fantastisk workshop og vi havde fået lov at låne det skønneste hus, som de fleste helst ikke ville forlade igen. Søndag morgen tog vi en tur til stranden inden vi tog hjem igen. Skal ærligt indrømme, at jeg har alle mine sanser på fuld styrke, når de leger i de kraftige bølger, men hvor er det altså en fest :)

Mens de var til selve workshoppen havde jeg det meste af tiden for mig selv, og nød sceneskiftet og det afslappende i at komme væk. Derudover har jeg de sidste uger hjulpet til oppe hos Allison i større grad med madlavning og børnepasning. Det har givet nogle lidt længere dage, men har nydt det mere praktiske arbejde og samværet med pigerne og Allison.

onsdag den 8. april 2015

Så er det gang i rugbrødsmotoren

OK, måske behøver man ikke maskiner til alt. Har lavet humus med en kop som morter i stedet for koncept blender og har vasket alt mit tøj i hånden - et projekt, der har taget det meste af ugen (blev ved med at samle på tøj i en naiv drøm om at Allison snart ville få rindende vand til deres vaskemaskine igen). Men det er nok på tide at jeg gør det til vane at vaske i hånden i stedet for at rende derop i tide og utide at vaske ;)

Lige i dag var jeg alligevel ved at miste modet over håndklæderne. Man ved det nok ikke før man er blevet tvunget til at vaske håndklæder i hånden, men det er nærmest umuligt at få sæben ud af dem igen. Tror jeg skyllede dem op ca. 10 gange og selv da var jeg ikke helt overbevist om, at det var lykkedes. Ikke desto mindre er lidt hårdt arbejde nok godt for mig når jeg nu ikke får rørt mig på anden vis. Der er jo ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget.

(P.S. Til jer der har fulgt med på bloggen, min ryg har det meget bedre - formentlig grundet lige dele hårdt vaskearbejde, pandekagestegning med musik og dans til (det tager 4,5 timer at stege pandekager til denne familie, så musik og dans er et must for at komme igennem ;)) og godt med udstrækning.)

søndag den 29. marts 2015

At leve mindfuldt

Denne uge har jeg utroligt meget at takke for:
- Lækker mad
- Gode venner
- Fantastiske hjælpsomme samboer
- Netflix
- Massage og kiropraktik
- Minibusser med liggebare sæder
- Min dejlige store seng
- Hvile
- og meget meget andet
Denne uge har jeg oven i købet haft god tid til at filosofere over det og nyde det, da jeg har ligget en del i sengen med rygproblemer. Men det bliver bedre og bedre og jeg har en sød kiropraktor :-)
Rigtig god uge til jer alle!

lørdag den 21. marts 2015

Lyserøde roser, grønne blade og andet hårpynt

Addison og Nahomy giver mig beauty tips
Havde den hyggeligste dag hos "frisøren" i fredags. Satte mig ud i legebåden til Addison, Giselle og Nahomy i går, og gave dem for en gangs skyld lov til at lege med mit hår. Mængden af blomster og blade, de kunne få plads til i min fletning (og briller, ører, sko samt håndtaske) var ganske imponerende. Og så var det utroligt hyggeligt bare at hænge ud med dem på deres præmisser. Synes tit, der er så mange ting, at tage sig af, at jeg ikke får prioriteret bare at tage på besøg og være sammen med pigerne, så det blev en utroligt hyggelig eftermiddag. Skal nok prøve at gøre det noget mere.

Derudover er ugen udover de almindelige mails, nyhedsbreve og lign. gået med at finde en lærer til 2./3. klasse da Karina rejser på tirsdag. Har i den forbindelse fået lov at holde min første ansættelsessamtale - oven i købet på spansk. Altid sjovt med nye udfordringer