søndag den 24. maj 2015

Tysk er det nye sort

'Hov, I kan ikke tage afsted allerede, I er lige kommet!' er endnu engang min oplevelse af mine bofæller. Vi går nu ind i sidste uge af forårssemesteret, og den ene har haft sin klasse ovre til et afskeds-pyparty mens den anden er taget på tøsetur med et par andre piger.
Min egen tid går med at planlægge dimissionsceremoni for 6. klasse (Denia og Paola) alt imens hverdagen går sin vante gang.

Her i weekenden har jeg holdt mig til mit værelse (alt imens Maria har holdt pyparty i stuen ;-)) og har fundet et nyt projekt: Tyske film med tyske undertekster. Jeg så et par i går, og det virker! I morges var min første tanke en tysk sætning (hvor jeg godt nok måtte slå et ud af tre ord op fra start af for at færdiggøre den ;-)). Mit håb er nu, at jeg med tiden kan få et brugbart tysk - hvem ved. Til jer, der er nysgerrige: "Fenster zum Sommer" kan godt anbefales. Lidt Sliding Doors-agtig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar