Ugen op til gik med at afslutte skoleåret på ordentlig manér, holde dimission for dimittenderne, få sagt farvel til lærerne (m. afskedsmiddag, semesterevalueringer, skrevne anbefalinger og køreture til busser og lufthavne med dem, der skulle bruge det) og samtidig tage sig af de bestyrelsesmedlemmer der havde besluttet at dette skulle være ugen til at komme på besøg og få overblik over regnskaber, vedligeholdelsesprojekter samt planmøder for fremtidige aktiviteter og have kvalitetstid sammen på tværs af landegrænser. Jeg skal ærligt indrømme, at det har været en festlig uge med super selskab. Ikke desto mindre har både jeg og Allison mellem alt kaoset og stresset gået og mindet hinanden om vores "soothing words": Tuesday, Beach, Alone, Tuesday, Beach, Alone...
At sove 8 timer på en nat.
At stå og lade bølgernes brusen overrumple én, fordi man ikke har noget bedre at tage sig til.
At undvære internet og intet kunne tage sig til.
At kunne kæle om maden fordi man ikke skal nå at have mad klar til 25 mennesker inden kl. 18.
At kunne diskutere dette og hint, der løber gennem ens tanker, fordi der ikke er en akut krise der er mere vigtig.
At kunne ligge på stranden (de få minutter hist og her, hvor det altså ikke regner. Må indrømme at vi mangler lidt forståelse for at der intet rindende vand er i Allisons hjem fordi det ikke har regnet i månedsvis, men lige så snart vi tager til stranden et par dage regner det det meste af dagen her.....)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar