tirsdag den 14. januar 2014

Sig undskyld til hvalpen!


Her til aften, da jeg kom ind i stuen, laa en af hundhvalpene i sofaen. Jeg undrede mig over, at ingen havde beordret den ned, da baade Allison og flere andre sad i stuen. Allison svarede da ogsaa bekraeftende paa, at vi forsoegte at laere hvalpene ikke at ligge i sofaerne, men I skulle have hoert ramaskriget, da jeg skubbede den ned. Aabenbart er der almindelig enighed om, at man ikke skubber en sovende hvalp ned paa gulvet. Addi paa 3 var med det samme nede ved hvalpen at kaele for den. I skulle havde set den mistillid og vrede, der var i hendes oejne, da hun beordrede mig til at sige undskyld til hvalpen. Jeg undskyldte derfor paent, at jeg overhovedet havde ladet den kome op i sofaen, og at jeg skulle forsoege at undgaa en gentagelse af det. Det mildnede ikke hendes vrede. De store proevede at faa hende til at beordre mig til at give den et kram og et kys ogsaa, men i stedet naegtede hun mig nogensinde at roere den igen. Jeg tror nogle gange at dyr har det endnu bedre end mennesker her i huset...

Derudover er det anden skoledag. Der er boglig undervisning 8:30-13:30 og noget mere kreativt 13:30-15:30. I dag var det ballet. De mindste lavede ballet med en video herhjemme foran fjernsynet. Fantastisk syn ;)

Dagens glose: Panza - mave

Ingen kommentarer:

Send en kommentar