Back to basics

Hvem kan i virkeligheden nyde altid at have strøm til vaskemaskinen? Hvem gider på sigt at fråse i udvalget af ost i supermarkedet? Og hvem kan i længden nyde fred og ro, når man kan være omgivet af skrigende, grinende, grædende og legende piger?
Jeg kan tydeligvis ikke.


Det er fantastisk at være tilbage i Danmark! Jeg glæder mig til at komme tilbage på arbejde. Jeg kan ikke vente med at se venner og familie. Jeg har savnet at danse.

Alting er nemmere i Danmark. Her er drikkevand i hanen; toiletpapiret kan komme i toilettet; jeg kan bestille mine varer på nettet og få dem leveret, når jeg ikke gider slæbe juice og mælk op på 4. sal; jeg kan gå i byen og hente alt, jeg har brug for; jeg har et super netværk; her er ikke noget eller nogen at være bange for.
Alligevel føler jeg mig til tider mere hjemme i Honduras end her. Det føles "rigtigt" at være Honduras. Jeg nyder simpelheden; alt hvad jeg gør, gør jeg, fordi det giver mening; og jeg elsker pigerne. Men når alt kommer til alt, er mit eneste egentlige argument: Det føles "rigtigt".

Så til sommer tager jeg til Eternal Family Project som volontør i et år.
Det er mærkeligt at sige sit job op, at sige sin lejlighed op. Det er mærkeligt at forlade familie, venner og alt det, der har optaget min tid og energi.
Men det bliver godt!

Håber at se så mange af jer som muligt så meget som muligt i løbet af foråret.