Kære venner, familie og andre interesserede,
Mange tak for at I har fulgt med paa min tur. Det har været rigtigt hyggeligt :)
Jeg kom godt hjem i aftes og fik mig et lækkert varmt boblebad med Harry Potter på computeren ved siden af. Nyder stilheden, pladsen, det generelle niveau af luksus og udvalget af mad (omend nogen skulle lære mig at skrive på mine frysebokse, mens jeg stadig kan huske hvad jeg puttede i dem ;)).
Også mange tak for jeres deltagelse i Den Store EFP-quiz. Og et stort TILLYKKE TIL MÅGE! Hun have hele 7 rigtige og kaffen må derfor gå til hende.
Nedenfor kan I se de rigtige svar.
1. Hvad giver hovedpine om morgenen i Honduras?
a. Koldt badevand fra bjergene.
b. Skrigende babyer.
c. Overophedning af hjernen efter udregning af tallerkenbehov til morgenmaden.
2. Hvorfor er der generelt 2 toiletruller på toilettet?
a. Med 20 piger i huset er man altid ved at nå bunden af den ene. - Så forudseende er vi slet ikke ;)
b. Den ene venter på at tørre efter at være faldet ned på gulvet.
c. Den ene har sudokuprint på.
3. Hvad karakteriserer bedst Honduras?
a. Bjergrigt
b. Ørkenland
c. Moser og søer
4. Hvorfor har man altid sin håndtaske i nærheden?
a. Man ved aldrig hvornår man får brug for at opfriske make up'en.
b. Så er spritflasken altid i nærheden efter toiletbesøg (i mangel af sæbe).
c. For at være sikker på at pigerne har noget at spørge om, hvis de ikke kan finde på noget bedre.
5. Hvorfor har man altid adskillige par sko med til Honduras?
a. Så man har et ekstra par når pigerne får lyst til at gemme det ene.
b. Man skal bruge et par til kirken, et par til byture, et par til at lege i haven og et par til at bade i.
c. Der er ingen god grund. Man bruger alligevel kun klip klappere.
6. Hvilken ting er noget nær uundværlig på EFP? Jeg indrømmer den er meget individuel - Ørepropper og til tider Solcreme er også en god idé, men det ændrer ikke ved vinderstillingen. :)
a. Antikløecreme
b. Ørepropper
c. Solcreme
7. Hvilket udsagn bliver mødt med størst glæde på EFP?
a. "No va a empezar la escuela hasta la proxima semana" (Skolen begynder først fra næste uge) - Det med skolen var de faktisk pænt skuffede over...
b. "Lavense las manos" (Vask jeres hænder!) - På EFP betyder det i praksis: "Det er spisetid", og de er utroligt madglade :)
c. "Vayan al carro" (Gaa ud i bilen)
8. Hvis modtageren ikke svarer et tlf.opkald, hvad er typisk grunden?
a. Vedkommendes tlf. er blevet vaek.
b. Der er ingen mobildaekning.
c. Vedkommende sidder i et vigtigt moede.
9. Hvad hedder hovedstaden i Honduras?
a. Peña Blanca
b. Tegucigalpa
c. San Pedro Sula
10. Hvad er der størst sandsynlighed for at møde på en bustur i Honduras?
a. En karismatisk prædikant - Er meget almindelige også - dog overgår småkager dem med mindst en faktor 10 ;)
b. En småkagesælger - Dem møder man faktisk flere af paa hver bustur. Oftest sælger de "Rosquillas"
c. Et bandemdlem med en pistol - Ja, det kan ske, men jeg har endnu ikke selv oplevet det :)
Helt generelt - det er mere dialekt end formelt spansk mange af de ord, I faar her ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar