 |
| Floden (Rio Lindo) ned mod Lago Yojoa |
I dag tog Belen (Wendys aeldste paa 13), Mariela (17), Amelia (en af Wendys venner, der er paa besoeg) og jeg ud at ro paa soeen Yojoa. Det er Honduras stoerste soe og ligger et par km fra EFP. Superhyggeligt. Stille og roligt eftersom alle tre havde mere lyst til end erfaring med at ro. Vi kom maaske lidt mere frem og tilbage end vi kom saerlig langt, men med to-tre timer kan man godt naa et stykke alligevel. Og saa er det skoent at kunne sige: "Vi har intet at naa - lad dem lege indtil de bliver traette." Som dansker kan jeg dog godt faa brug for at sige det til mig selv nogle gange paa saadan en tur. Gad vide hvorfor jeg tror, vi skal naa nogen vejne for at faa en hyggelig eftermiddag? Jeg har stadig meget at laere fra honduranerne, men jeg nyder oevelsen alt imens. :)
Og saa er en rotur paa en stille soe jo bare afslappende og afstressende. Det gaelder ikke mindst med en baad, der lige saa stille fyldes med koeligt soevand (fandt et par af hullerne, men der maa have vaeret flere); krokodiller, der kigger med fra graesset i kanten (ok, jeg ved ikke om der var nogen lige der. De er i soeen, men jeg ved ikke hvor og hvor mange) og en bunke honduranske maend i de om
kringliggende baade, der alle er mere end villige til at hjaelpe (jeg ved ikke hvorfra de fik ideen, at vi havde brug for hjaelp - alle vores rundture og omveje var helt bevidste og planlagte ;) ) Alt i alt en succesfuld tur!
Dagens glose: Sobado - skoer (vist lidt slangagtigt)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar