Lovligt kørende

Det lykkedes endelig at få mit honduranske kørekort. Ikke at nogen nogensinde har brokket sig over, at jeg ikke havde det, men det er alligevel lidt rart at have det - bare i tilfælde af, at jeg møder en politibetjent med en dårlig dag næste gang, jeg bliver stoppet :-)

Der er en obligatorisk teorisnak, som skal høres før man må tage teoriprøven og køreprøven. Jeg kom en time for sent til den 1,5 time lange snak, men eftersom jeg ikke forstod et ord af hans mumlen alligevel, gjorde det vist ikke nogen forskel - og jeg bestod teoriprøven det til trods. Men min gymnasietræning med at sidde og se interesseret ud mens mine tanker flyver hænger ved. Utroligt som nogle egenskaber ligger så dybt i en ;-)

Derudover er det lidt skægt som man stadig kan lære nyt. Kørsel i Honduras er begyndt at blive mere afslappende. Det er blevet en naturlig reaktion at køre halvt ud på cykelstien, når andre bilister kommer direkte imod mig i et forsøg på at overhale, hvor der absolut ikke er plads. Det er ikke mere nervepirrende at klemme mig forbi parkerede biler med under 2cm mellem min og deres bil. Jeg bliver dagligt bedre og bedre til at spotte lygteløse biler i mørket (omend nogle af dem bare er fuldstændig umulige at se). Og jeg har vænnet mig til at kigge i alle retninger til alle tider fordi der ingen regler er for hvor og på hvilken side, man overhaler hinanden eller bare zigzagger rundt om for sjov skyld.
Selv om jeg sætter pris på den 1,5 times teorisnak de har inden de bliver sluppet løs på de honduranske veje, så er der ikke meget af det, der forbereder nogen på det kaos, man kommer udi. Men, c'est la vie (yep, er begyndt at tage fransk på Duolingo ;-))

Hvor er 7 årige dog intelligente og nysgerrige

Er der hajer her?

Vidste du godt at der bor havfruer i vandet?

Hvorfor putter de salt i vandet?

Hvor kommer bølgerne fra?

Hvem putter salt i vandet?

Er floden derhjemme også "hav"?

Hvorfor er der kun bølger tæt på stranden?

Hvordan trækker fiskene vejret?

Hvordan trækker havfruerne vejret?

Mor siger at havfruer kun findes i eventyr og at eventyr ikke er rigtige.

Hvorfor er bølgerne farlige?

Er strøm det samme som bølger?

Hvor langt ud kan bølgerne tage mig?

Hvis man bliver ved med at svømme, så kommer man til sidst til huse og mennesker langt derude, ikke?

Jo jo, en afslappende strandtur sætter tandhjulene igang hos de små væsner. Og at starte med basal bølgelære samt saltkoncentrationer i havvand for 7 årige uden at de mister interessen sætter absolut tandhjulene igang hos mig selv. Men det var måske nu, jeg burde arbejde med bølgelære for dem alle uanset alder mens det stadig er interessant for dem.... Det må overvejes.

Ellers er jeg i gang med projekt 'få et honduransk kørekort'. Det lyder nemmere end det er sagt. Har været derhenne et par gange og fået forskellige beskeder hver gang. Lige pt er det dog sat på hold fordi de ikke har materialerne til rent faktisk at kreere kørekort. Gad vide hvornår de stopper mig og brokker sig over mit danske....

...og det var så den egentlige grund til at tage til Honduras.

Denne uge har gjort det tydeligt klart for mig, hvorfor jeg føler mig kaldet til Honduras: landets fantastiske strande! Allison mere end jeg selv trængte desperat til en lille pause og vi trænger alle til alle tider til en ferie. Tirsdag til fredag i denne uge, tog Allison og jeg alene til stranden. Nu er jeg godt klar over, at "strand" for de fleste af jer er en eftermiddagsudflugt. Her tager det 2,5-3 timer at køre til stranden, så det er mindst en heldagsudflugt og helst også lidt længere.

Ugen op til gik med at afslutte skoleåret på ordentlig manér, holde dimission for dimittenderne, få sagt farvel til lærerne (m. afskedsmiddag, semesterevalueringer, skrevne anbefalinger og køreture til busser og lufthavne med dem, der skulle bruge det) og samtidig tage sig af de bestyrelsesmedlemmer der havde besluttet at dette skulle være ugen til at komme på besøg og få overblik over regnskaber, vedligeholdelsesprojekter samt planmøder for fremtidige aktiviteter og have kvalitetstid sammen på tværs af landegrænser. Jeg skal ærligt indrømme, at det har været en festlig uge med super selskab. Ikke desto mindre har både jeg og Allison mellem alt kaoset og stresset gået og mindet hinanden om vores "soothing words": Tuesday, Beach, Alone, Tuesday, Beach, Alone...

At sove 8 timer på en nat.

At stå og lade bølgernes brusen overrumple én, fordi man ikke har noget bedre at tage sig til.

At undvære internet og intet kunne tage sig til.

At kunne kæle om maden fordi man ikke skal nå at have mad klar til 25 mennesker inden kl. 18.

At kunne diskutere dette og hint, der løber gennem ens tanker, fordi der ikke er en akut krise der er mere vigtig.

At kunne ligge på stranden (de få minutter hist og her, hvor det altså ikke regner. Må indrømme at vi mangler lidt forståelse for at der intet rindende vand er i Allisons hjem fordi det ikke har regnet i månedsvis, men lige så snart vi tager til stranden et par dage regner det det meste af dagen her.....)

Fredag tog vi så alle pigerne med til stranden og nyder den med dem indtil onsdag. Omend det mildest taget er knap så afslappende, så er det nu også ganske fornøjeligt :)

I think I need to regroup and find a new strategem

So Monday night another spider was trespassing, entering enemy territory - very unwise choice!
As a true European Conquistador, I feel entitled to the very ground I have selfhandedly taken from its natural inhabitants, and I will fight to the death (unless of course there is the slightest chance that I will be the one dead. In that case I will flee and not come back until my flatmate has killed it of course.)
Anyway, back to the case at hand. This spider was way too big for it's own good, and my Damsel in Distress wail notified my flatmates that I was about to faint and that their immediate assistance was needed. Never before I came to this savage country, had I any idea about the speed spiders can muster. It seems like they are purposely created to outrun enemies. The brave Maria grabbed a broom and while I courageously pulled shelves, suitcases, and clothes rack out from the walls, Maria hunted it through the entire room and even caught it three times before it cared to die.
I am a bit surprised that the police hasn't showed up yet. The neighbours must have called the police to report the murder after all the screaming, smashing of various tools, and running that came from the building. But then again, it is Honduras, so why would the police care.

After such a night, I cannot help thinking that I might have to reconsider my strategy. You would think, that all spiders by now know, that this is not the place to be if you hold your life dear. But then again, I never really let anyone of them go to tell the tale, so how would they know?

Tysk er det nye sort

'Hov, I kan ikke tage afsted allerede, I er lige kommet!' er endnu engang min oplevelse af mine bofæller. Vi går nu ind i sidste uge af forårssemesteret, og den ene har haft sin klasse ovre til et afskeds-pyparty mens den anden er taget på tøsetur med et par andre piger.
Min egen tid går med at planlægge dimissionsceremoni for 6. klasse (Denia og Paola) alt imens hverdagen går sin vante gang.

Her i weekenden har jeg holdt mig til mit værelse (alt imens Maria har holdt pyparty i stuen ;-)) og har fundet et nyt projekt: Tyske film med tyske undertekster. Jeg så et par i går, og det virker! I morges var min første tanke en tysk sætning (hvor jeg godt nok måtte slå et ud af tre ord op fra start af for at færdiggøre den ;-)). Mit håb er nu, at jeg med tiden kan få et brugbart tysk - hvem ved. Til jer, der er nysgerrige: "Fenster zum Sommer" kan godt anbefales. Lidt Sliding Doors-agtig.

4 grunde til at tage til Honduras at bade

1. Vandet er så helt gennemvarmt, at man kan blive i det i evigheder.
2. Der er så store og skønne bølger at man føler sig som barn igen uanset alder.
3. Vandet er så salt, at man trods de voldsomme bølger kan flyde og lade sig vugge ovenpå de voldsomme bølger, når man har brug for en legepause.
4. Vand og strand er (oftest) så rent så rent and det er en fryd.

Chuck og Joyce (et missionærpar i nærheden med ca 48 børn) inviterede de ældste piger med til stranden i Tela igår. Et af mine hårdere pligter er at tage med pigerne på tur, når Allison bliver hjemme med de små. Og I kan forestille jer min skuffelse og irritation over at tage 5 piger med på en tur til en skøn, ren og solrig strand, hvor mad, transport og alt andet allerede var sørget for.

Normalt, når jeg er nogen steder foregår tællingen således:
- OK, jeg har 4 piger omkring mig, hvor er de andre 11?
- Ah, 4 sidder og leger i sandet, hvor er de andre 7?
- Lod jeg en af dem gå på toilettet? Hvem gik de i så fald med?
- Ah, 3 leger med konkylier og der er to oppe at hente håndklæder. Godt, mangler 2.....
- Hvor i alverden er de sidste to? Hvem mangler? Åh nej, hvor er Ruby og Estefani?
- "BELKIIIIIIISSS!!!!! VED DU HVOR RUBY OG ESTEFANI ER?"
- Åh, pyha fandt dem.
- Ok, nu er det allerede flere minutter siden jeg startede optællingen, må hellere lave en ny.

Kan I forestille jer lettelsen over kun at være afsted med 5 piger? Helt ærligt kan det knap kaldes arbejde at holde øje med dem. Til gengæld har det været ren og fuldkommen nydelse bare at slappe af og nyde deres selskab.
....og så sov jeg helt fantastisk (og temmelig prompte) efter en dag i sand, salt og sol :-)

Dansk lagkage

En af de ting, jeg prioriterede i min kuffert i februar, var to pakker kagecremespulver. Jeg fik først mulighed for at bruge dem i denne uge, da Paola fyldte 13. Bagte tre store chokoladelagkagebunde og havde Paola til at hjælpe med at lægge den sammen med creme, ananas og bananer. Hun var fantastisk til at lægge glasur på. Det er første gang hun har leget med glasur og det gik perfekt selv om der kun lige var nok glasur. Hun burde gøre det hver gang glasur er nødvendig! Jeg havde købt fløde til at lave flødeskum, og omend deres behandlede fløde fungerer altså ikke rigtigt, var det forsøget værd.

Alt i alt blev det rigtig godt. Fantastisk hyggeligt at lave sammen med Paola, superlækkert at få lagkage igen, og pigerne elskede den. Det eneste problem nu er, at en del af dem bedømte den som den hidtil bedste kage, jeg har lavet. Det er muligt, jeg bliver nødt til at finde ud af at lave hjemmelavet kagecreme i tilfælde af at de forventer den til fremtidige fødselsdage...

Hvinende babyer er noget af det bedste

Havde fornøjelsen af at passe babyerne idag (med et par af pigerne til hjælp). De var ellevilde med mine små hunde og hylede og hvinede mens de tøvende prøvede at røre dem, vende dem rundt og finde ud af hvordan de fungerede (som I kan læse, blev det mindre og mindre tøvende hen ad vejen ;-)). Prada og Hachi virkede bare til at nyde opmærksomheden. De lod det hele foregå og kiggede bare nysgerrigt på de charmerende menneskebørn og deres entusiastiske øjne.

Derudover mindede det mig lidt om at have børneklub i hjemmet igen. Jeg husker tydeligt min barndom hvor hele huset skulle støvsuges inden børneklub, men lige så snart børnene var gået kunne jeg begynde forfra igen. Ikke desto mindre har den opdragelse sikkert været sund for de børn jeg får lov at passe nu. Med babyer er man jo nødt til at have mindst fejet før de invaderer hjemme og med deres frygtløshed overfor alt gulvrelateret, er jeg glad for at jeg gjorde. Ikke desto mindre var det også det første jeg gjorde, da de var gået. Det var ca. på samme tidspunkt Prada's og Hachi's egentlige fest begyndte, for der var var en hel bunke sukkerbollekrummer at feje ud til dem ;-)

Postvæsen på Honduransk vis

For et par dage siden mødte jeg en bekendt inde i Peña Blanca. Han havde tilfældigvis en pakke under armen til en af vores volontører, som han havde taget med fra posthuset 20min væk, da han havde hentet sin egen pakke. Adressen på pakken virkede lidt tilfældig, men havde bynavn og departementnavn rigtigt samt tlf.nr på modtageren, så modtageren kan få besked om, at der ligger en pakke og venter. At enhver kan komme og hente andres pakker lyder dog ikke særlig lovende. Men hun blev utrolig glad for kassen med alt godt fra Staterne, og når enden er god er alting godt :-)
Derudover er det lykkedes os at få en ny adresse på et posthus i San Pedro, så det må vi ind at kigge på - spændt på om det er en lige så øde adresse denne gang...

Derudover har jeg for første gang holdt i vejen for en anden bil mens jeg lige skulle stille et spørsgmål til en anden bilist på gaden. Hernede kommer tilfældige sociale møder før høflighed overfor ukendte trafikanter. Jeg har tit holdt og ventet på bogen, der lige skulle vende verdenssituationen, men nu har jeg også fået lov at være den, der holdt trafikken op. Stadig nye oplevelser foran mig :)

Road trip til La Ceiba

Beklager at jeg har været lidt usystematisk med at poste blog de sidste uger. Har vist haft lidt svært ved a samle mine tanker længe nok til at finde ud af, hvad de er ;) Men det har været nogle dejlige uger.

Denne weekend har jeg haft fornøjelsen af at køre de tretten piger i alderen 8-20 op til La Ceiba på nordkysten til en danse workshop. De havde en fantastisk workshop og vi havde fået lov at låne det skønneste hus, som de fleste helst ikke ville forlade igen. Søndag morgen tog vi en tur til stranden inden vi tog hjem igen. Skal ærligt indrømme, at jeg har alle mine sanser på fuld styrke, når de leger i de kraftige bølger, men hvor er det altså en fest :)

Mens de var til selve workshoppen havde jeg det meste af tiden for mig selv, og nød sceneskiftet og det afslappende i at komme væk. Derudover har jeg de sidste uger hjulpet til oppe hos Allison i større grad med madlavning og børnepasning. Det har givet nogle lidt længere dage, men har nydt det mere praktiske arbejde og samværet med pigerne og Allison.

Så er det gang i rugbrødsmotoren

OK, måske behøver man ikke maskiner til alt. Har lavet humus med en kop som morter i stedet for koncept blender og har vasket alt mit tøj i hånden - et projekt, der har taget det meste af ugen (blev ved med at samle på tøj i en naiv drøm om at Allison snart ville få rindende vand til deres vaskemaskine igen). Men det er nok på tide at jeg gør det til vane at vaske i hånden i stedet for at rende derop i tide og utide at vaske ;)

Lige i dag var jeg alligevel ved at miste modet over håndklæderne. Man ved det nok ikke før man er blevet tvunget til at vaske håndklæder i hånden, men det er nærmest umuligt at få sæben ud af dem igen. Tror jeg skyllede dem op ca. 10 gange og selv da var jeg ikke helt overbevist om, at det var lykkedes. Ikke desto mindre er lidt hårdt arbejde nok godt for mig når jeg nu ikke får rørt mig på anden vis. Der er jo ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget.

(P.S. Til jer der har fulgt med på bloggen, min ryg har det meget bedre - formentlig grundet lige dele hårdt vaskearbejde, pandekagestegning med musik og dans til (det tager 4,5 timer at stege pandekager til denne familie, så musik og dans er et must for at komme igennem ;)) og godt med udstrækning.)

At leve mindfuldt

Denne uge har jeg utroligt meget at takke for:
- Lækker mad
- Gode venner
- Fantastiske hjælpsomme samboer
- Netflix
- Massage og kiropraktik
- Minibusser med liggebare sæder
- Min dejlige store seng
- Hvile
- og meget meget andet
Denne uge har jeg oven i købet haft god tid til at filosofere over det og nyde det, da jeg har ligget en del i sengen med rygproblemer. Men det bliver bedre og bedre og jeg har en sød kiropraktor :-)
Rigtig god uge til jer alle!

Lyserøde roser, grønne blade og andet hårpynt

Addison og Nahomy giver mig beauty tips

Havde den hyggeligste dag hos "frisøren" i fredags. Satte mig ud i legebåden til Addison, Giselle og Nahomy i går, og gave dem for en gangs skyld lov til at lege med mit hår. Mængden af blomster og blade, de kunne få plads til i min fletning (og briller, ører, sko samt håndtaske) var ganske imponerende. Og så var det utroligt hyggeligt bare at hænge ud med dem på deres præmisser. Synes tit, der er så mange ting, at tage sig af, at jeg ikke får prioriteret bare at tage på besøg og være sammen med pigerne, så det blev en utroligt hyggelig eftermiddag. Skal nok prøve at gøre det noget mere.

Derudover er ugen udover de almindelige mails, nyhedsbreve og lign. gået med at finde en lærer til 2./3. klasse da Karina rejser på tirsdag. Har i den forbindelse fået lov at holde min første ansættelsessamtale - oven i købet på spansk. Altid sjovt med nye udfordringer

Jeg har fundet mit gulv!! :D

Dette blev ugen, hvor jeg brugte 200kr på et hyldesystem (et beløb, der lyder latterligt lille i danske kroner, men som ikke desto mindre er en stor post i mit månedlige budget). Så efter at have gjort et flere ugers forgæves forsøg på at finde noget som helst i bunken med godt & blandet på mit gulv, er det en befrielse at have fået alt pakket væk på hylder. Det er stadig en daglig overraskelse at åbne døren til værelset og rent faktisk kunne se gulvet. :-) Desuden er det en befrielse rent faktisk at kunne finde de ting, jeg skal bruge ca. til den tid, de skal bruges. Det bliver mere og mere hjemligt på mit værelse.

Derudover blev dette også ugen, hvor jeg begyndte at give salsa undervisning til de voksne på EFP. Det er i den grad en fornøjelse at danse igen, og det er muligt det bliver vejen til at overleve mentalt :-) Skal bare lige finde ud af, hvad man skal starte med at undervise i.

- At lave mad selv
- At huske at købe alt ind, når man er i storbyen
- At kigge efter edderkopper og kakkerlakker før man træder ud af sengen
- At tildække alle mygtillokkende hudområder inden man lægger sig til at sove
- At smide toiletpapir i toiletspanden efter brug
Det bliver hurtigt hverdag igen hernede - meget hurtigt. Det er ikke helt den samme luksus, som Danmark har at byde på og familien er igen langt væk.

Ikke desto mindre er det skønt at se alle hernede igen, det er fantastisk at sove i min egen seng på mit eget værelse samt ikke at skulle nå at se mennesker. Og efter den fede danske mad, har jeg faktisk set frem til det enkle i ris og bønner.

Efter at have nydt børnene de sidste dage i ugen var de sidste reserver af socialenergi brugt op, og jeg har lukket mig inde på mit værelse hele weekenden. Jeg er lige ved at tro, at jeg har samlet energi nok til at være social igen til turen i kirke i eftermiddag. ;)

Håber I nyder dagene derhjemme også!

Clueless in the Cycling City of Copenhagen

Tænk bare at flyve afsted med vinden i håret, fødderne i pedalerne, blomster i kurven og smilende husmødre vinkende fra hver eneste have. Det er muligt, at bare 8 måneder væk fra hjemlandet har gjort mine minder om cykling i København en anelse tågede. Jeg har utroligt nok ikke haft nogen cyklister til at råbe af mig endnu, men jeg fik et meget undrende blik fra en overhalede ung mand, da jeg kørte ud på midten af cykelstien i et sving. Jeg ved ikke hvordan jeg kunne glemme de 538 cyklister bag mig, der uden tvivl ikke har været i Honduras og lært at vente til i morgen med alt, der burde have været ordnet forrige år...

Derudover er det altså dejligt at være hjemme; se familie og venner, have et luksuriøst udvalg af mad og drikke, danse og kunne gøre næsten alt, der passer mig, når det passer mig :)

Ugen med de mange værelseskammerater

Jeg har fået mit andet møbel denne uge; en tøjstang med tøj på. :) Så lækkert at kunne rydde en kuffert til at rejse hjem på ferie med. Og idet jeg hængte tøjet fra kufferten op, kom adskillige gode bluser og bukser til syne, som jeg enten havde savnet eller glemt at savne :)

Derudover fik pigerne (med hjælp fra Allison) mig overbevist om, at jeg blev nødt til at lade dem sove på mit værelse (som jeg låner af Allison mens hun er væk). Så nu har to ad gangen fået lov at sove på værelset. De er ellevilde, og for at være helt ærlig, har jeg nærmest bare sovet fra det. Hver aften har vi sluttet af med et kapitel af "Pippi Longstocking", men da vi nåede til at se filmen her fredag aften, kunne den ikke længere findes på Netflix :( Bogen har vi dog hygget os med.

Gad vide, hvad der er at foretrække: en datter, der tager timer i violinspil, eller ti døtre, der tager timer i tapdans.

Fra i onsdags begyndte et par nye uger oppe i Allisons hjem, i det damen selv er taget en tur til staterne. Det er fantastisk at være sammen med pigerne så meget og jeg nyder faktisk den konstante vækning af babyer, der kravler rundt, har mistet deres tæppe eller bare lige skal vide, at jeg stadig er der. De er så meget mere værd end søvn ;)

Derudover er det en lettelse hverken at skulle undervise eller tage sig af Karens job mens jeg bor her - meget nemmere end sidste gang (da jeg gjorde begge dele). På denne måde er det jo næsten overskueligt at være barnepige

Det eneste jeg finder en anelse prøvende, er den utrolige larm, som genklangene af tyve piger under et bliktag giver. Efter to dage med konstant hovedpine, var det en lettelse idag at fortrække fra værelset for at lade en handyman komme til at sætte loft op på Allisons værelse. Desværre er pengene der ikke til alle værelser, men de par det kan blive til er også meget værd :) Under alle omstændigheder nyder jeg de 89% loftsdækning, jeg har fået indtil videre!

At leve i nuet

En Honduraner døde af overanstrengelse, en Amerikaner druknede i søen og lille søde Denia blev teenager - alt sammen på en enkelt uge. Alt i alt var det nok til at minde mig om at nyde hver eneste dag jeg har sammen med de skønne piger så længe det er en mulighed. Utroligt at det allerede er blevet så meget hverdag, at det kan være nødvendigt at blive mindet om. Påmindelsen faldt ikke desto mindre perfekt her et par dage før Allison igen rejser til USA og jeg får fornøjelsen af dem 24/7 (et event som for mit egoistiske indre jeg ikke kan komme hurtigt nok ;)).

Der er en første gang for alting

Ikke en helt dårlig weekend; i går kørte vi en tur til Siguatepeque. Det oprindelige formål var, at køre Belkis hjem at besøge sin familie. Det endte med at blive en hel udflugt med Karen, Arnold, deres børn samt et par volontører. Ingen af dem havde set hulerne ved Taulabé, så dem stoppede vi ved på vejen. Jeg har set dem før, så min største oplevelse der var for første gang at betale honduransk indgangsbillet (billigere end turistbilletten) fordi jeg nu er beboer i Honduras (= har opholdstilladelse).

Ellers brugte vi tiden på at gå i biografen, spise frokost og købe ind mens Belkis nød sin familie nogle timer. Jeg fik bl.a. købt et sengesæt, så nu har jeg endelig et lagen, der er stort nok til min ny seng. Det var en fornøjelse at sove i :)

Ellers synes jeg ugen er gået hak i hak med ting, der lige skulle tages sig af, som køb a komfur, opsætning af internet i vores nye volontørhus, ansøgninger til dette og hint og deslige. Glæder mig over, at det er søndag og jeg ikke behøver at lave noget i dag :)