fredag den 8. april 2016

Hvad trigonometri kan bruges til

Jeg mindes, da jeg gik i gymnasiet og undrede mig over, hvor mange forskellige ting, man skulle lære; hvor bred en uddannelse det egentlig er (oldtidskundskab, gymnastisk og lign.). Lige nu glæder jeg mig utroligt meget over min uddannelse. Det er ikke meget, jeg har brugt oldtidskundskab til det sidste år, men efter at have hjulper Gaby og Belkis med matematik et stykke tid (og hørt på Belkis fortælle hvordan hun er den eneste, der forstår trigonometri i hele klassen da de ikke forstår deres lærer), kom Belkis endelig og spurgte om jeg kunne hjælpe hendes veninde også dagen inden eksamen. Da jeg kom frem sad de fem unge mennesker og ventede. Mens jeg skimmede over deres bog for at finde ud af, hvad det var meningen de skulle lave, glædede jeg mig utroligt meget over alt det, jeg har fået lov at lære gennem min skoletid, og at jeg rent faktisk kan lette andre menneskers hverdag med det nu. Efter sigende følte de sig alle fem meget bedre forberedt efter den eftermiddag og klarede eksamen godt. Jeg håber det er sandt.

Ellers går mine dage (igen igen) uden at jeg ved hvor de bliver af. Jeg arbejder blandt andet med at få vores skatterapport klar til indlevering, og så er der utroligt mange småting, som af en eller anden grund bare tager tiden. Men glæder mig til at skulle ud at danse i aften. Det er tre uger siden sidst og jeg har brug for at komme lidt væk fra hverdagen og få lidt bevægelse :-)

Rigtig god weekend til jer alle!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar