Glæden ved at gøre tingene på den langsomme måde

Jeg har gang på gang måttet godtage, at ting tager lidt længere tid i Honduras.

• Til tider er der ingen strøm, og bloggen må skrives i hånden, så den er klar til at skrive ind, når strømmen kommer tilbage.
• Mangel på vand, strøm, reservedele og deslige gør, at alt tøj i tide og utide må vaskes i hånden.
• Manglen på stressgener i 5-årige børn gør, at ingentind bliver gjort før vi er klar til det.
• Den generelle afslappede holdning gør, at noget så enkelt som at køre gennem tolden på motorvejen, kan blive en øvelse i tålmodighed.

Min sidste nye øvelse i at tage det stille og roligt skyldes, at mine hunde har taget det som en opfordring at løbe ud på eventyr hver gang havelågen bliver åbnet. Når jeg skal nogle steder nu, må jeg kalde hundene ind på terrassen; kæle lidt med dem, så de ved at det er værd at komme næste gang, jeg kalder; løbe ud til havelågen og åbne den; tilbage og hoppe op i bilen for at bakke ud; ud igen for at lukke havelågen; tilbage til terrassen at lukke hundene ud igen; ud gennem havelågen og låse; op i bilen for at køre til min respektive destination. Og så gentager hele seancen sig, når jeg kommer hjem igen.

I begyndelsen tænkte jeg, at det ville jeg da hurtigt blive træt af. Men der gik ikke længe, før jeg begyndte at sætte pris på, at jeg blev nødt til at hilse på hundene flere gange dagligt. Det er ingen hemmelighed, at jeg stadig ser dem som Allison's hunde, og at hun til hver en tid er velkommen til at tage dem hjem igen, men så længe de er her, kan jeg lige så godt få det bedste ud af dem. Det med at blive nødt til at hilse på dem, kæle med dem, og snakke om hvordan deres dag er gået, er slet ikke nogen dum ide.

• Jeg får altid en begejstret hilsen fra dem.
• Der er en nuttethedsfaktor, som ikke er til at stå for, når man tager sig tid til at se den.
• De bliver gladere og gladere for hver dag, der går.

Så dag for dag bliver jeg selv mere og mere tilfreds med at blive nødt til at tage tingene roligt

• At vaske tøj i hånden er afstressende.
• At skrive blog i hånden fremmer eftertænksomhed.
• At vente på femårige piger fremmer nærvær.
• At stoppe for at hilse på toldopkræveren på motorvejen giver mig en chance for et ekstra smil og en endnu bedre dag.

Jeg er en voksende fan af honduransk.