I think I need to regroup and find a new strategem

So Monday night another spider was trespassing, entering enemy territory - very unwise choice!
As a true European Conquistador, I feel entitled to the very ground I have selfhandedly taken from its natural inhabitants, and I will fight to the death (unless of course there is the slightest chance that I will be the one dead. In that case I will flee and not come back until my flatmate has killed it of course.)
Anyway, back to the case at hand. This spider was way too big for it's own good, and my Damsel in Distress wail notified my flatmates that I was about to faint and that their immediate assistance was needed. Never before I came to this savage country, had I any idea about the speed spiders can muster. It seems like they are purposely created to outrun enemies. The brave Maria grabbed a broom and while I courageously pulled shelves, suitcases, and clothes rack out from the walls, Maria hunted it through the entire room and even caught it three times before it cared to die.
I am a bit surprised that the police hasn't showed up yet. The neighbours must have called the police to report the murder after all the screaming, smashing of various tools, and running that came from the building. But then again, it is Honduras, so why would the police care.

After such a night, I cannot help thinking that I might have to reconsider my strategy. You would think, that all spiders by now know, that this is not the place to be if you hold your life dear. But then again, I never really let anyone of them go to tell the tale, so how would they know?

Tysk er det nye sort

'Hov, I kan ikke tage afsted allerede, I er lige kommet!' er endnu engang min oplevelse af mine bofæller. Vi går nu ind i sidste uge af forårssemesteret, og den ene har haft sin klasse ovre til et afskeds-pyparty mens den anden er taget på tøsetur med et par andre piger.
Min egen tid går med at planlægge dimissionsceremoni for 6. klasse (Denia og Paola) alt imens hverdagen går sin vante gang.

Her i weekenden har jeg holdt mig til mit værelse (alt imens Maria har holdt pyparty i stuen ;-)) og har fundet et nyt projekt: Tyske film med tyske undertekster. Jeg så et par i går, og det virker! I morges var min første tanke en tysk sætning (hvor jeg godt nok måtte slå et ud af tre ord op fra start af for at færdiggøre den ;-)). Mit håb er nu, at jeg med tiden kan få et brugbart tysk - hvem ved. Til jer, der er nysgerrige: "Fenster zum Sommer" kan godt anbefales. Lidt Sliding Doors-agtig.

4 grunde til at tage til Honduras at bade

1. Vandet er så helt gennemvarmt, at man kan blive i det i evigheder.
2. Der er så store og skønne bølger at man føler sig som barn igen uanset alder.
3. Vandet er så salt, at man trods de voldsomme bølger kan flyde og lade sig vugge ovenpå de voldsomme bølger, når man har brug for en legepause.
4. Vand og strand er (oftest) så rent så rent and det er en fryd.

Chuck og Joyce (et missionærpar i nærheden med ca 48 børn) inviterede de ældste piger med til stranden i Tela igår. Et af mine hårdere pligter er at tage med pigerne på tur, når Allison bliver hjemme med de små. Og I kan forestille jer min skuffelse og irritation over at tage 5 piger med på en tur til en skøn, ren og solrig strand, hvor mad, transport og alt andet allerede var sørget for.

Normalt, når jeg er nogen steder foregår tællingen således:
- OK, jeg har 4 piger omkring mig, hvor er de andre 11?
- Ah, 4 sidder og leger i sandet, hvor er de andre 7?
- Lod jeg en af dem gå på toilettet? Hvem gik de i så fald med?
- Ah, 3 leger med konkylier og der er to oppe at hente håndklæder. Godt, mangler 2.....
- Hvor i alverden er de sidste to? Hvem mangler? Åh nej, hvor er Ruby og Estefani?
- "BELKIIIIIIISSS!!!!! VED DU HVOR RUBY OG ESTEFANI ER?"
- Åh, pyha fandt dem.
- Ok, nu er det allerede flere minutter siden jeg startede optællingen, må hellere lave en ny.

Kan I forestille jer lettelsen over kun at være afsted med 5 piger? Helt ærligt kan det knap kaldes arbejde at holde øje med dem. Til gengæld har det været ren og fuldkommen nydelse bare at slappe af og nyde deres selskab.
....og så sov jeg helt fantastisk (og temmelig prompte) efter en dag i sand, salt og sol :-)

Dansk lagkage

En af de ting, jeg prioriterede i min kuffert i februar, var to pakker kagecremespulver. Jeg fik først mulighed for at bruge dem i denne uge, da Paola fyldte 13. Bagte tre store chokoladelagkagebunde og havde Paola til at hjælpe med at lægge den sammen med creme, ananas og bananer. Hun var fantastisk til at lægge glasur på. Det er første gang hun har leget med glasur og det gik perfekt selv om der kun lige var nok glasur. Hun burde gøre det hver gang glasur er nødvendig! Jeg havde købt fløde til at lave flødeskum, og omend deres behandlede fløde fungerer altså ikke rigtigt, var det forsøget værd.

Alt i alt blev det rigtig godt. Fantastisk hyggeligt at lave sammen med Paola, superlækkert at få lagkage igen, og pigerne elskede den. Det eneste problem nu er, at en del af dem bedømte den som den hidtil bedste kage, jeg har lavet. Det er muligt, jeg bliver nødt til at finde ud af at lave hjemmelavet kagecreme i tilfælde af at de forventer den til fremtidige fødselsdage...

Hvinende babyer er noget af det bedste

Havde fornøjelsen af at passe babyerne idag (med et par af pigerne til hjælp). De var ellevilde med mine små hunde og hylede og hvinede mens de tøvende prøvede at røre dem, vende dem rundt og finde ud af hvordan de fungerede (som I kan læse, blev det mindre og mindre tøvende hen ad vejen ;-)). Prada og Hachi virkede bare til at nyde opmærksomheden. De lod det hele foregå og kiggede bare nysgerrigt på de charmerende menneskebørn og deres entusiastiske øjne.

Derudover mindede det mig lidt om at have børneklub i hjemmet igen. Jeg husker tydeligt min barndom hvor hele huset skulle støvsuges inden børneklub, men lige så snart børnene var gået kunne jeg begynde forfra igen. Ikke desto mindre har den opdragelse sikkert været sund for de børn jeg får lov at passe nu. Med babyer er man jo nødt til at have mindst fejet før de invaderer hjemme og med deres frygtløshed overfor alt gulvrelateret, er jeg glad for at jeg gjorde. Ikke desto mindre var det også det første jeg gjorde, da de var gået. Det var ca. på samme tidspunkt Prada's og Hachi's egentlige fest begyndte, for der var var en hel bunke sukkerbollekrummer at feje ud til dem ;-)