Samarbejde gør stærk

Igår blev så dagen, hvor jeg smed bukserne ude foran mit hus og derefter løb i ly indenfor. Jeg håber i den grad, at de fleste naboer var indenfor eller andre steder uden direkte udsyn, men havde ikke tid til at checke.

Jeg havde båret mit affald ud på min lille bålplads for at brænde det af. Det var lykkedes mig at sætte ild til det og stod i sikker afstand og holdt øje med ilden mens jeg forsøgte at huske hvilke kemiske stoffer, der står bag de forskellige flammefarver. Hvordan jeg kom til at kigge ned midt i mine overvejelser ved jeg ikke, men fra mine sko og til alt for langt oppe på lårene, var mine bukser DÆKKEDE med myrer. Jeg var hurtigt klar over, at jeg var overmandet, og at der ingen mulighed var for at få viftet (hvad jeg skønner var) 1.000-2.000 myrer af mig, inden de fandt skin at gå til angreb på. Havde jeg tænkt mig bedre om, havde jeg måske droppet skriget, der uden tvivl tilkaldte alle naboernes opmærksomhed, inden jeg rev bukser og sko af mig og løb ind i huset. Eftersom selvsamme bukserne bliver ved med at revne nye steder lige meget hvor meget man lapper på dem, røg de også meget hurtigt på bålet. Jeg ved at det ikke er særligt venligt af mig, når jeg i mit stille sind håber at de fleste af myrerne røg med.... :-/

Derudover bruger jeg de her dage som chauffør mere end noget andet, så min krop har sikkert godt af den smule motion et myreinitieret panikanfald medfører.

(Dette ville uden tvivl have været sjovere på video, men så langt nåede jeg ikke lige at tænke i øjeblikket. Til gengæld er her en video, som fik mig til at grine hele vejen igennem den her til morgen. Måske den kan bruges for nogle istedet?)