Hvorfor kan vi ikke blive?

Forvirringen var total: "Men hvorfor skal vi afsted?" "Siger Mike at vi skal hjem?" (Mike var vores gæst, som var så venlig at betale for fire nætters sommerhus på stranden for hele familien). "Hvorfor kan vi ikke blive?`" For 4-5 årige børn, der har tigget om at komme på stranden de sidste 6 måneder, er det et mysterium, at skulle hjem fra stranden, når vi først lige var ankommet (dvs. 4 nætter tidligere). Til trods for kun at have haft 5 dage på stranden, var alle godt mørke i huden, og de første skallede heftigt. Vi voksne nød det nærmest lige så meget. Det er altid en øvelse at have styr på alle børnene i havet, men i år var bølger og strøm begrænset, så vi havde ikke de samme angstanfald hver gang et barn nærmede sig strandkanten, som vi har haft tidligere år.

Inden vi tog på stranden, havde vi afsluttet skoleåret. Der var dimission for 6. klasserne sidste fredag i maj måned, og det var en fest. Lærerne havde gjort et fantastisk arbejde med at pynte op, og pigerne elsker at danse (og at spise lækker mad). Nu handler det så bare om at huske hvilken klasse alle går i (kan ikke forstå at det skifter så hurtigt).

Så alt i alt gode ting, der tager min tid :-) Håber I alle nyder livet i samme grad!
KH