Stilhed efter stormen

Lægebesøg, familiekriser, lægebesøg, mediscinskattejagt i diverse storbyer, lægebesøg, babybræk, undervisning, lægebesøg og pasning af syge børn har taget min tid de sidste uger. Sjovt nok er det sjældent lykkedes mig at tage en pause i løbet af dagen, så sidste weekends miniferie med min søster og kusine med datter var et stort hit, omend jeg havde feber allerede inden vi nåedes til hotelværelset. Men så meget desto bedre var det luksuriøse hotelværelse med all-inclusive.

I går kom Allison så hjem, og havde taget en pose med diverse lækre chokolader med hjem som tak for hjælpen (god chokolade er en specialitet her og forøvrigt hundedyr). I dag har jeg nydt min seng i volontørhuset, min sambos mad samt manglen på internet og kontakt med omverdenen.

Alt det til trods har jeg en svag mistanke om, at der ikke går mange dage før jeg kommer til at savne at putte pigerne om aftenen samt morgenens kram, smil og skrig. Jeg må indrømme, at det alt i alt var en utrolig hyggelig oplevelse at bo så tæt med børnene og være den, der trøstede, når de havde fået en splint i foden eller havde leget for vildt.