I have gone native

Den anden dag stod jeg med en dåse tomater i hånden - en lille smule frustreret over, at jeg hverken havde dåseåbner eller håndtag i låget. Overvejede ikke mere end nogle sekunder før jeg med sikre slag hamrede husets eneste kniv ned i dåsen igen og igen indtil jeg havde et stort nok hul til at få tomaterne ud ad. Jeg plejede ikke at bifalde pigernes (for)brug af skarpe knive. Kan et land ændre ens personlighed så meget eller har jeg undervurderet tomatcravingens magt?


Derudover kan jeg ikke lade være med at nyde mit køkken. Det er så lille og simpelt, men har (næsten alt) hvad man skal bruge til almindelig madlavning; to blus, en kniv (afhængigt af hvor længe den overlever), et par tallerkener, gafler og skeer, et skærebræt og en vask. En af de ting, jeg virkelig nyder er, når jeg får lavet noge tmad, der ligner det, jeg laver derhjemme.

Og så var det jo Giselles fødselsdag i går. Der er ikke meget. der er kærere end en firårigs fascination over at blive fejre ;-) Derudover har vi en tradition med at fødselaren tager en bid direkte fra kagen. Nogen kom måske til at puffe til Giselles hoved inden hun nåede dertil ;-)