Prada

De fleste husstande har hunde. Man ved aldrig om de bider. Ergo, man rasler altid med havelågen istedet for at gå ind og banke på. Når man så ligger fredeligt i sin seng, skal man bare høre lidt godt efterår for at vide hvilken havelågen, der larmer. Jeg blive bedre til det efterhånden.

Og så har jeg fået min egen hund. Rettere, jeg har fået lov at låne Prada eftersom de ikke er helt sikre på, om det er hende, der giver babyerne knopper. Men hun er skøn. Har aldrig været hundemenneske, men der er altså noget utroligt hyggeligt ved at have sådan et lille væsen til at hoppe og danse rundt om en, når man kommer hjem. Hun kommer ikke ind på mit soveværelse grundet de mystifistiske knopper, men hvor er det hårdt at høre hende pive og kradse på døren, når jeg lukker den om aftenen, eller når hun synes, det er blevet morgen.

Hun har været i storbyen nogle dage for at blive vaccineret og steriliseret. Omend hun stadig er glad for at se mig, er hun noget roligere i dag end hun plejer at være. Men det må jo også tage lidt på hende med sådan en operation.

Derudover er det ferie i denne uge. I går benyttede vi os af det til at tage nogle bolde og ketchere med ud at lege ved et nærliggende hotel. Super hyggelig tur.