
Resten af dagen er gaaet med almindelige juleforberedelser. I Honduras betyder det tamales. Her i huset bruger de majsdej, ris, oliven, aerter, kartofler, kylling, guleroedder og kikaerter. Det bliver stramt pakket ind i palmebladende til smaa pakker, som saa bliver kogt. Stort hit!
Jeg har bagt bananmuffins (ikke fordi det er jul - bare fordi vi havde en bunke brune bananer) og Ruthie har vasket og skaaret svinelaaret ud.

Dagens ordforvirring: derecho - ligeud, derecha - til hoejre
Gode ord at kunne kende forskel paa, naar man skal have nogen til at vise vej (ved jeg nu af erfaring ;))
Maa I alle have en fantastisk jul derhjemme! (Og spis nogle brunede kartofler og roedkaal for mig!)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar