Stor succes det der med at lave pandekager kl. 1 nytårsnat. Spørg mig ikke hvorfor pigerne stadig var vågne, men hyggeligt var det. Kl. 2 begyndte de at finde deres senge.
Her i formiddag satte jeg mig ned i den indhegnede babylegeplads mens Yadira (21) skulle i bad. I skulle have hørt Estrella og Chloe skrige, da hun gik. Men hun er også en dejlig pige. Det er en af pigerne tilbage fra Emmanuel, som Allison har ansat til at hjælpe med babyerne. For Yadira er det super, fordi hendes egen baby Chloe (som fyldte et år i går) så har nogen at lege med samt legetøj og et trygt hjem.
Ellers er dagen gået med besøg af et superhyggeligt par (hun er gringa, han er catracho), der arbejder som missionærer og hjælper diverse børnehjem rundt over Honduras med hvad de kan. De havde desuden julegaver med til alle børnene.
Aftenens udfordring: Nogen har puttet en limefrugt ned i toilettet. Eftersom toilettet ikke engang kan klare toiletpapir, udgør en limefrugt et problem. Lige pt. går diskussionen på om man kan få en machete ned til den ;-)
Dagens glose: Batidora - mixer / elektrisk pisker
Skulle bruge den i dag, da jeg skulle lave Chloes første fødselsdagskage (vi nåede ikke at fejre det i går).