Postvæsen på Honduransk vis

For et par dage siden mødte jeg en bekendt inde i Peña Blanca. Han havde tilfældigvis en pakke under armen til en af vores volontører, som han havde taget med fra posthuset 20min væk, da han havde hentet sin egen pakke. Adressen på pakken virkede lidt tilfældig, men havde bynavn og departementnavn rigtigt samt tlf.nr på modtageren, så modtageren kan få besked om, at der ligger en pakke og venter. At enhver kan komme og hente andres pakker lyder dog ikke særlig lovende. Men hun blev utrolig glad for kassen med alt godt fra Staterne, og når enden er god er alting godt :-)
Derudover er det lykkedes os at få en ny adresse på et posthus i San Pedro, så det må vi ind at kigge på - spændt på om det er en lige så øde adresse denne gang...

Derudover har jeg for første gang holdt i vejen for en anden bil mens jeg lige skulle stille et spørsgmål til en anden bilist på gaden. Hernede kommer tilfældige sociale møder før høflighed overfor ukendte trafikanter. Jeg har tit holdt og ventet på bogen, der lige skulle vende verdenssituationen, men nu har jeg også fået lov at være den, der holdt trafikken op. Stadig nye oplevelser foran mig :)

Road trip til La Ceiba

Beklager at jeg har været lidt usystematisk med at poste blog de sidste uger. Har vist haft lidt svært ved a samle mine tanker længe nok til at finde ud af, hvad de er ;) Men det har været nogle dejlige uger.

Denne weekend har jeg haft fornøjelsen af at køre de tretten piger i alderen 8-20 op til La Ceiba på nordkysten til en danse workshop. De havde en fantastisk workshop og vi havde fået lov at låne det skønneste hus, som de fleste helst ikke ville forlade igen. Søndag morgen tog vi en tur til stranden inden vi tog hjem igen. Skal ærligt indrømme, at jeg har alle mine sanser på fuld styrke, når de leger i de kraftige bølger, men hvor er det altså en fest :)

Mens de var til selve workshoppen havde jeg det meste af tiden for mig selv, og nød sceneskiftet og det afslappende i at komme væk. Derudover har jeg de sidste uger hjulpet til oppe hos Allison i større grad med madlavning og børnepasning. Det har givet nogle lidt længere dage, men har nydt det mere praktiske arbejde og samværet med pigerne og Allison.

Så er det gang i rugbrødsmotoren

OK, måske behøver man ikke maskiner til alt. Har lavet humus med en kop som morter i stedet for koncept blender og har vasket alt mit tøj i hånden - et projekt, der har taget det meste af ugen (blev ved med at samle på tøj i en naiv drøm om at Allison snart ville få rindende vand til deres vaskemaskine igen). Men det er nok på tide at jeg gør det til vane at vaske i hånden i stedet for at rende derop i tide og utide at vaske ;)

Lige i dag var jeg alligevel ved at miste modet over håndklæderne. Man ved det nok ikke før man er blevet tvunget til at vaske håndklæder i hånden, men det er nærmest umuligt at få sæben ud af dem igen. Tror jeg skyllede dem op ca. 10 gange og selv da var jeg ikke helt overbevist om, at det var lykkedes. Ikke desto mindre er lidt hårdt arbejde nok godt for mig når jeg nu ikke får rørt mig på anden vis. Der er jo ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget.

(P.S. Til jer der har fulgt med på bloggen, min ryg har det meget bedre - formentlig grundet lige dele hårdt vaskearbejde, pandekagestegning med musik og dans til (det tager 4,5 timer at stege pandekager til denne familie, så musik og dans er et must for at komme igennem ;)) og godt med udstrækning.)

At leve mindfuldt

Denne uge har jeg utroligt meget at takke for:
- Lækker mad
- Gode venner
- Fantastiske hjælpsomme samboer
- Netflix
- Massage og kiropraktik
- Minibusser med liggebare sæder
- Min dejlige store seng
- Hvile
- og meget meget andet
Denne uge har jeg oven i købet haft god tid til at filosofere over det og nyde det, da jeg har ligget en del i sengen med rygproblemer. Men det bliver bedre og bedre og jeg har en sød kiropraktor :-)
Rigtig god uge til jer alle!

Lyserøde roser, grønne blade og andet hårpynt

Addison og Nahomy giver mig beauty tips

Havde den hyggeligste dag hos "frisøren" i fredags. Satte mig ud i legebåden til Addison, Giselle og Nahomy i går, og gave dem for en gangs skyld lov til at lege med mit hår. Mængden af blomster og blade, de kunne få plads til i min fletning (og briller, ører, sko samt håndtaske) var ganske imponerende. Og så var det utroligt hyggeligt bare at hænge ud med dem på deres præmisser. Synes tit, der er så mange ting, at tage sig af, at jeg ikke får prioriteret bare at tage på besøg og være sammen med pigerne, så det blev en utroligt hyggelig eftermiddag. Skal nok prøve at gøre det noget mere.

Derudover er ugen udover de almindelige mails, nyhedsbreve og lign. gået med at finde en lærer til 2./3. klasse da Karina rejser på tirsdag. Har i den forbindelse fået lov at holde min første ansættelsessamtale - oven i købet på spansk. Altid sjovt med nye udfordringer

Jeg har fundet mit gulv!! :D

Dette blev ugen, hvor jeg brugte 200kr på et hyldesystem (et beløb, der lyder latterligt lille i danske kroner, men som ikke desto mindre er en stor post i mit månedlige budget). Så efter at have gjort et flere ugers forgæves forsøg på at finde noget som helst i bunken med godt & blandet på mit gulv, er det en befrielse at have fået alt pakket væk på hylder. Det er stadig en daglig overraskelse at åbne døren til værelset og rent faktisk kunne se gulvet. :-) Desuden er det en befrielse rent faktisk at kunne finde de ting, jeg skal bruge ca. til den tid, de skal bruges. Det bliver mere og mere hjemligt på mit værelse.

Derudover blev dette også ugen, hvor jeg begyndte at give salsa undervisning til de voksne på EFP. Det er i den grad en fornøjelse at danse igen, og det er muligt det bliver vejen til at overleve mentalt :-) Skal bare lige finde ud af, hvad man skal starte med at undervise i.

- At lave mad selv
- At huske at købe alt ind, når man er i storbyen
- At kigge efter edderkopper og kakkerlakker før man træder ud af sengen
- At tildække alle mygtillokkende hudområder inden man lægger sig til at sove
- At smide toiletpapir i toiletspanden efter brug
Det bliver hurtigt hverdag igen hernede - meget hurtigt. Det er ikke helt den samme luksus, som Danmark har at byde på og familien er igen langt væk.

Ikke desto mindre er det skønt at se alle hernede igen, det er fantastisk at sove i min egen seng på mit eget værelse samt ikke at skulle nå at se mennesker. Og efter den fede danske mad, har jeg faktisk set frem til det enkle i ris og bønner.

Efter at have nydt børnene de sidste dage i ugen var de sidste reserver af socialenergi brugt op, og jeg har lukket mig inde på mit værelse hele weekenden. Jeg er lige ved at tro, at jeg har samlet energi nok til at være social igen til turen i kirke i eftermiddag. ;)

Håber I nyder dagene derhjemme også!

Clueless in the Cycling City of Copenhagen

Tænk bare at flyve afsted med vinden i håret, fødderne i pedalerne, blomster i kurven og smilende husmødre vinkende fra hver eneste have. Det er muligt, at bare 8 måneder væk fra hjemlandet har gjort mine minder om cykling i København en anelse tågede. Jeg har utroligt nok ikke haft nogen cyklister til at råbe af mig endnu, men jeg fik et meget undrende blik fra en overhalede ung mand, da jeg kørte ud på midten af cykelstien i et sving. Jeg ved ikke hvordan jeg kunne glemme de 538 cyklister bag mig, der uden tvivl ikke har været i Honduras og lært at vente til i morgen med alt, der burde have været ordnet forrige år...

Derudover er det altså dejligt at være hjemme; se familie og venner, have et luksuriøst udvalg af mad og drikke, danse og kunne gøre næsten alt, der passer mig, når det passer mig :)

Ugen med de mange værelseskammerater

Jeg har fået mit andet møbel denne uge; en tøjstang med tøj på. :) Så lækkert at kunne rydde en kuffert til at rejse hjem på ferie med. Og idet jeg hængte tøjet fra kufferten op, kom adskillige gode bluser og bukser til syne, som jeg enten havde savnet eller glemt at savne :)

Derudover fik pigerne (med hjælp fra Allison) mig overbevist om, at jeg blev nødt til at lade dem sove på mit værelse (som jeg låner af Allison mens hun er væk). Så nu har to ad gangen fået lov at sove på værelset. De er ellevilde, og for at være helt ærlig, har jeg nærmest bare sovet fra det. Hver aften har vi sluttet af med et kapitel af "Pippi Longstocking", men da vi nåede til at se filmen her fredag aften, kunne den ikke længere findes på Netflix :( Bogen har vi dog hygget os med.

Gad vide, hvad der er at foretrække: en datter, der tager timer i violinspil, eller ti døtre, der tager timer i tapdans.

Fra i onsdags begyndte et par nye uger oppe i Allisons hjem, i det damen selv er taget en tur til staterne. Det er fantastisk at være sammen med pigerne så meget og jeg nyder faktisk den konstante vækning af babyer, der kravler rundt, har mistet deres tæppe eller bare lige skal vide, at jeg stadig er der. De er så meget mere værd end søvn ;)

Derudover er det en lettelse hverken at skulle undervise eller tage sig af Karens job mens jeg bor her - meget nemmere end sidste gang (da jeg gjorde begge dele). På denne måde er det jo næsten overskueligt at være barnepige

Det eneste jeg finder en anelse prøvende, er den utrolige larm, som genklangene af tyve piger under et bliktag giver. Efter to dage med konstant hovedpine, var det en lettelse idag at fortrække fra værelset for at lade en handyman komme til at sætte loft op på Allisons værelse. Desværre er pengene der ikke til alle værelser, men de par det kan blive til er også meget værd :) Under alle omstændigheder nyder jeg de 89% loftsdækning, jeg har fået indtil videre!

At leve i nuet

En Honduraner døde af overanstrengelse, en Amerikaner druknede i søen og lille søde Denia blev teenager - alt sammen på en enkelt uge. Alt i alt var det nok til at minde mig om at nyde hver eneste dag jeg har sammen med de skønne piger så længe det er en mulighed. Utroligt at det allerede er blevet så meget hverdag, at det kan være nødvendigt at blive mindet om. Påmindelsen faldt ikke desto mindre perfekt her et par dage før Allison igen rejser til USA og jeg får fornøjelsen af dem 24/7 (et event som for mit egoistiske indre jeg ikke kan komme hurtigt nok ;)).

Der er en første gang for alting

Ikke en helt dårlig weekend; i går kørte vi en tur til Siguatepeque. Det oprindelige formål var, at køre Belkis hjem at besøge sin familie. Det endte med at blive en hel udflugt med Karen, Arnold, deres børn samt et par volontører. Ingen af dem havde set hulerne ved Taulabé, så dem stoppede vi ved på vejen. Jeg har set dem før, så min største oplevelse der var for første gang at betale honduransk indgangsbillet (billigere end turistbilletten) fordi jeg nu er beboer i Honduras (= har opholdstilladelse).

Ellers brugte vi tiden på at gå i biografen, spise frokost og købe ind mens Belkis nød sin familie nogle timer. Jeg fik bl.a. købt et sengesæt, så nu har jeg endelig et lagen, der er stort nok til min ny seng. Det var en fornøjelse at sove i :)

Ellers synes jeg ugen er gået hak i hak med ting, der lige skulle tages sig af, som køb a komfur, opsætning af internet i vores nye volontørhus, ansøgninger til dette og hint og deslige. Glæder mig over, at det er søndag og jeg ikke behøver at lave noget i dag :)

Nu med egen seng

Den største oplevelse har nok været at købe min egen seng (American size). Vi er flyttet ind i et større hus med 3 værelser, når nu har jeg mit eget værelse, min egen seng og alle planer om at gøre det lidt hyggeligt og hjemligt. Det må ske i løbet af den næste uge.

Derudover har vi haft et team på besøg hele ugen. Det har været både krævende og latterfuldt. Utroligt friske humorfyltdte mennesker fra Chattanooga. De har sat en varmtvandstank ind i Allisons hjem, sat myggenet op rundt om terrassen og hjulpet med diverse uheldigheder som sprængte vandrør i volontørhuset og deslige. Og så har de jo bare sat humør og liv i huset (hvis man da kan fylde mere af den slags ind i et børnehjem ;))

Nu vil jeg glæde mig til at få købt sengetøj til sengen, så jeg kan bruge den og nyde eneværelset. Vil prøve at få billede af værelset når jeg forhåbentligt har sat det op i næste uge.

Glædeligt Nytår!

Den sidste uge kan nok bedst beskrives ved ordet: "Stille"

Har været uden vand (og dermed bad) i nogle dage

Har været uden gas (og dermed rigtig mad) i nogle dage

Har været uden internet (og dermed distraktioner) i nogle dage

Det er sjovt som man efterhånden, som man bliver mere og mere afvænnet fra stress, deadlines og adrenalinrush også sætter mere og mere pris på simpeltheden og ganske enkelt at nyde luksusheder som vand og gas, når man har det.

Og det til trods er vi igang med at få lagt optisk fiber ind for at få mere stabilt internet. Helt asket er jeg åbenbart ikke blevet ;)

Året med de fire jul

Det er slet ikke så dumt at fejre jul med både honduranere, amerikanere, kiwier og danskere. Hele d. 24. gik med at lave kalkun, brune kartofler og rødkål til den danske middag. Samtidig lavede pigerne den honduranske julemad, tamales (majsdej med ris, grøntsager og evt. kød pakket ind i et palmeblad og kogt). D. 25. Lavede Allison amerikansk julemiddag mens Conor lavede en New Zealandsk julebarbecue. Det var slet ikke dumt. Desværre har Fendi gjort en vane ud af at åbne mit køleskab og spise alle spændende rester. I nat drak hundene oven i købet al min mælk. Jeg tror det er på tide, Fendi kommer hjem...

Ellers har vi leget dansk pakkeleg juleaften. Eftersom ingen af pigerne havde prøvet det før, gik alle ind i det med krop og sjæl. Det er muligt, vi kan blive nødt til at lave det til en tradition. Vi havde lavet ekstra regler til at sikre, at alle endte med mindst en pakke, men det undgik ikke, at Giselle alligevel blev skuffet over kun at få en. Til gengæld var hun også den allermest begejstrede over alle gaverne julemorgen. Hele hendes krop var spændt til det yderste og øjeblikke måtte jeg overveje, om hun huskede at trække vejret ;) Jul skulle altid holdes med børn i alle aldre!!

Må I alle have en fortsat skøn jul og et fantastisk nytår!

Der er intet som familie og gode venner

Den sidste uge har stået i Randi'ens tegn. Min skønne veninde Randi ankom i søndags med godt humør, snakke- og hyggelyst samt rødkål, grødris, glöggmix og et væld af chokolade, lakrids og en lækker pose speltmel. Efter at have hjulpet pigerne med at flytte ind i skolen og volontørhuset mandag, have boet sammen med dem mandag-fredag og planlagt/gennemført udflugter og juleindkøb for dem alt imens, er jeg overrasket over, at hun stadig står på benene, men sej er hun jo. Jeg var selv ved at blive skør af det, men så meget desto mere fantastisk blev fredag aften, da vi endelig havde fået dem hjem i deres eget hus (under spritnyt tag) og havde ro nok til at spise et måltid ved et bord og vende verdenssituationen. Der er noget så dejligt ved folk, der kender en ud og ind og stadig holder af en.

Resten af ugen har nu også haft sine højdepunkter. Fik set Copan ruiner tirsdag (med Randi og alle piger på 7+), fik min 5-årige opholdstilladelse på plads onsdag, og var på juleshopping med pigerne i dag. Og så har jeg jo haft fornøjelsen af pigernes selskab, smil, rod, leg og kram 24 timer i døgnet hele ugen.

Småkager og kagehuse

Og det blev så natten hvor mine hunde åbnede køleskabet, væltede gryden med svenske chokoladebrød ud og spiste dem alle. Jeg havde lavet en temmelig stor portion til at dele ud til vores naboer, det må vel gøres om. og så kan jeg ikke forestille mig andet end at hundene har dårlig mave nu...

Derudover har det været ugen med en skøn skoleafslutning med varm kakao, kagehuse, løb og
julefilm blandt andre ting. Det var også ugen
med en skøn danseopvisning i form a pigernes afslutningsdans: "Nøddeknækkeren" De gjorde det så fint, men de er jo bare skønne ;)

Ellers er jeg nået til at glæde mig til en ferie. Det var en helt ubeskriveligt skøn fornemmelse her til morgen at vågne op alene i værelset og i huset. Det varede selvfølgelig kun indtil mine hunde gav mig et mere realistisk syn på verden, men stadig ;)

Snobrød og thanksgiving

Hvor er det længe siden, jeg har bagt snobrød. Næsten lige så lang tid, som det (ifølge mine barndomsminders) tager at bage et snobrød. Var dybt overrasket over, hvor hurtigt det går som voksen. Jeg er forholdsvis sikker på, at ingen af pigerne var enige i at det ingen tid tog. Jeg fortalte konstant at de ikke måtte have brødet inde i flammerne og de blev ved med at komme tilbage med kulsorte ubagte brød for at spørge om det var nok. Først hen imod slutningen havde jeg tid til at kigge ordentligt på dem og måtte tre gange i træk sige, at de ikke måtte have brødene inde i flammerne uden at nogen reagerede. Men da jeg blev ved med at gentage mig selv, endte en af pigerne alligevel med at spørge: "Hvad betyder 'flammer'?" Det er muligt jeg ville have sat pris på det spørgsmål en time tidligere, men sådan er der så meget ;) Om ikke andet føltes det som en rigtig lejr.

Derudover har vi selvfølgelig holdt thanksgiving. Det tog intet mindre end fem ovne at lave maden, og da der ikke var nogen ovn på lejren, havde vi maden spredt ud over 5 huse udover lejrkøkkenet. Vi startede 7 morgen med at preparere kalkuner og køre dem ud til de første par venner og bekendte og så gik madlavningen hak i hak til vi kunne spise kl 18. Men det var superlækkert, da vi endelig nåede til at spise. Det er muligt at amerikanere ikke altid har det sundeste mad, men de forstår at give det smag.

Man bliver så klog af at undervise :)

Så er vi flyttet ud og jeg fik lov at passe børn det meste af flyttetiden. Det var ikke mindre trættende, men superhyggeligt :) Lørdag var min opgave at få alle børnene ud af huset. De to andre volontører og jeg tog dem med til byen på Kentucky Fried Chicken og i biografen. Det blev en meget lang dag, men ikke desto mindre god og Allison fik mulighed for at blive færdig med pakningen.

Siden det er ugen gået meget stille og roligt. Min kemiklasse (Belkis og Mariela) har lige færdiggjort temaet "Atomets opbygning" og jeg har lært at sige "uparret elektron" og lært at det var en dansker ved navn Møller, der opsatte et diagram for i hvilken rækkefølge orbitaler fyldes op. Jeg bliver klogere hver eneste dag. :)

Derudover glæder jeg mig til at komme hjem på ferie i februar. Hav en skøn weekend!

Pakke, pakke, pakke

Det er et mysterium for mig hvordan en superintelligent lille pige kan pakke 4 bluser, 12 bukser og 5 pyjamaser/natkjoler, når beskeden lød på 7 bluser, 7 bukser og 3 pyjamaser. Men man kan vel være nok så intelligent og alligevel ikke kunne holde koncentrationen længe nok til at tælle til syv. Et andet krav var, at bukser/bluse kombinationen matchede og at maks 2 af sættene var lege-/blive-beskidt-tøj. Det er også mange ting at skulle huske på en gang for en 6-årig. Efter at have pakket det hele om så alle krav var opfyldt, måtte jeg alligevel acceptere to par ekstra bukser fordi de var så flotte, at hun ikke kunne undvære dem ;)

Asly er noget af det skønneste. Hun er superintelligent men kan ikke sidde stille i 7 sekunder og kommer gerne i problemer, hvis hun ikke har noget til at fange hendes opmærksomhed. Hun har de gladeste øjne, det skønneste smil og evige rifter og blå mærker. Hun er altid igang og kommer oftest til at sparke mig i hovedet eller lignende, når vi leger. Men når der er konstant bevægelse er det altså så svært at holde styr på alle de retninger de utallige arme og ben flyver i på en gang. Hun er også den med de største hundeøjne. Ikke at hun prøver at opnå noget, hun virker ganske enkelt knust hver gang nogen bliver sur over, at hun har leget for vildt.

Det var en fornøjelse at hjælpe hende med at pakke og vælge det allerbedste legetøj at tage med. Grunden er, at vi nu endelig skal til at skifte taget og derfor bruger weekenden på at flytte ud i en lejrbygning på den anden side af Peña Blanca i nogle uger.

Jeg kunne desværre ikke få noget godt billede i mørket værelset, så I må få et arkivfoto af hende.