Nybagt barnepige til 20 børn

Hvor meget sover forældre med to babyer i sengen, der kravler rundt og kræver fysisk kontakt hele natten?

Hvordan holder man øjnene åbne på arbejdet efter endnu en søvnløs nat?

Hvad gør man, når børnehaveklasselæreren er syg og man pludselig står med 3 børnehaveklassepiger uden pasning?

Hvornår har børn mest brug for et kram og hvornår har de mest brug for en irettesættelse?

Hvad gør man med 20 børn, der alle savner mor og med store øjne fortæller, at de alle græder lige så snart jeg er faldet i søvn?

En aften sad jeg med en ustoppelig grædende pige, der mellem klynkende vedvarende kaldte på "Mami". Jeg kunne ikke gå fra hende, og hun kæmpede ikke seriøst imod, at jeg var der, så jeg er ikke sikker på at hun havde lyst til at være alene. Hele hendes kropssprog sagde dog, at hun afskyede mig (lige i det øjeblik - ellers er vi nu gode venner) - formentlig primært fordi jeg ikke er mor. Det går lige i hjertet på mig, og der er ikke meget, jeg kan gøre.

Allison tog lidt pludseligt afsted, da hendes far blev kritisk syg. Vi ved ikke hvornår hun kommer hjem, men der går nok mindst et par uger. Jeg er derfor flyttet ind i hendes værelse og taget hendes rolle i huset (bortset fra, at jeg bare ikke er mor). Alt det praktiske fungerer sådan set. Men jeg har lyst til at sætte mig til at tude over pigernes savn, som jeg på ingen måde kan udfylde, samt Allison, hendes søskende og det, de går igennem nu.

Min seneste filosofi går dog ud på ikke at tænke for langt frem i tiden eller for bredt på omstændighederne, men bare sikre mig, at de næste 29min fungerer. Jeg tror jeg vil holde fast i den. Den har været en succes indtil nu ;)