I can't catch a break

Se, der er en sætning, jeg vist aldrig før har forstået den fulde betydning af før nu.

Igår troede jeg, at jeg skulle slappe bare lidt af, men ind imellem besøg fra IHNFA, gasforgiftningen (ok, forgiftning er måske en overdrivelse) af en sprunget sparepære, indkøb og lign. I landsbyen samt medicinering og behandling af de syge piger, blev klokken alligevel 16, før jeg fik mulighed for at gå ind at trække vejret på værelset. Jeg havde dog ikke været der to minutter før en af de ældre piger skrev, at hun gerne ville hentes fra sin veninde. Så meget for min pause.

Jeg ville ønske, at jeg kunne være den evigt tålmodige, evigt kærlige moster, men i går slap min tålmodighed op overfor en af de ældre piger, der virker til ganske enkelt at tro, at hun er hævet over de almindelige regler i hjemmet. Hun virker ikke engang til at gøre det af ond vilje, jeg tror bare at hun ikke kan se hvorfor de regler skulle gælde hende også. Resten af aftenen havde jeg desværre heller ikke den tålmodighed, jeg gerne ville have med de andre piger, men de virkede til at tilgive mig og stadig komme og sætte sig hos mig da vi så film. Skønne er de jo!

Højdepunkter på dagen var, at sige godnat til de 6-7 årige. De gemmer sig under dynen, når jeg kommer og ved intet bedre, end at blive fundet. Vi har en fest :)

Nybagt barnepige til 20 børn

Hvor meget sover forældre med to babyer i sengen, der kravler rundt og kræver fysisk kontakt hele natten?

Hvordan holder man øjnene åbne på arbejdet efter endnu en søvnløs nat?

Hvad gør man, når børnehaveklasselæreren er syg og man pludselig står med 3 børnehaveklassepiger uden pasning?

Hvornår har børn mest brug for et kram og hvornår har de mest brug for en irettesættelse?

Hvad gør man med 20 børn, der alle savner mor og med store øjne fortæller, at de alle græder lige så snart jeg er faldet i søvn?

En aften sad jeg med en ustoppelig grædende pige, der mellem klynkende vedvarende kaldte på "Mami". Jeg kunne ikke gå fra hende, og hun kæmpede ikke seriøst imod, at jeg var der, så jeg er ikke sikker på at hun havde lyst til at være alene. Hele hendes kropssprog sagde dog, at hun afskyede mig (lige i det øjeblik - ellers er vi nu gode venner) - formentlig primært fordi jeg ikke er mor. Det går lige i hjertet på mig, og der er ikke meget, jeg kan gøre.

Allison tog lidt pludseligt afsted, da hendes far blev kritisk syg. Vi ved ikke hvornår hun kommer hjem, men der går nok mindst et par uger. Jeg er derfor flyttet ind i hendes værelse og taget hendes rolle i huset (bortset fra, at jeg bare ikke er mor). Alt det praktiske fungerer sådan set. Men jeg har lyst til at sætte mig til at tude over pigernes savn, som jeg på ingen måde kan udfylde, samt Allison, hendes søskende og det, de går igennem nu.

Min seneste filosofi går dog ud på ikke at tænke for langt frem i tiden eller for bredt på omstændighederne, men bare sikre mig, at de næste 29min fungerer. Jeg tror jeg vil holde fast i den. Den har været en succes indtil nu ;)

Skoleleder eller ej

Jeg underviser 2 x 35 minutter om dagen. Resten af formiddagen er det meningen, at jeg skal lave kontorarbejde. I praksis bruger jeg resten af formiddagen på at tage mig af børn, der ikke lytter til deres lærere, børn der bliver syge og lærere, der har spørgsmål til skoledag og/eller undervisning.

I begyndelsen holdt jeg stædigt fast på, at den slags forespørgsler hørte under Allisons domæne, men har måttet accepteret at jeg (for dette semester) er daglig leder i skolen. Fordelen er selvfølgelig, at jeg har mere med børnene at gøre, og den del nyder jeg ;)

Onsdag aften var jeg oppe hos Allison for at vaske tøj. Det var helt hyggeligt at se babyerne igen. Jeg taler konsekvent dansk til babyerne i en utopisk drøm om, at de bliver tresprogede. Igår var det lidt en nedtur da Giselle på 4 år sagde sit første ord på dansk: "Nej". Lizbe på et år (billedet ovenfor) blev ved med at rive mine briller af mig (der er vist ikke noget at sige til, at de allerede er skårede), og min reaktion var at sige: "Nej Lizbe" og sætte hende ned på gulvet. Det kopierede Giselle hurtigt - endda med perfekt udtale. Jeg kunne godt have ønsket mig, at det var mere konstruktive ord hun lærte først ;)