Kemi i køkkenet

Jeg er i ugens løb blevet matematiklærer og kemilærer for 10. Klasse. Jeg nyder det i den grad. Jeg er lidt spændt på hvordan jeg skal finde ud af at lave forsøg uden kolber, bunsenbrændere og pipetter. Det gik dog fint i dag, hvor vi lærte om hvordan man kan separere blandinger af kemiske stoffer. Vi lavede en opløsning af NaCl og H2O hvorefter vi via evaporation udvandt NaCl igen. I praktisk satte vi en gryde over ilden med vand og salt og observerede vandet gå på gasform og efterlade aflejringer af køkkensalt i gryden.

Desuden lavede vi kromatografi med toiletpapir, vin og vand. Jeg synes selv det var lidt sjovt at lave kemiforsøg med så simple remedier. Hvor kreativ jeg må blive for at gennemføre et helt semesters kemi på den måde må tiden vise :)

Yaniri

Mød min nye veninde, Yaniri. Hun er her på arbejde i en prøveperiode. Allison kan virkelig godt bruge ekstra hjælp i huset. Det eneste problem er, at Allison ikke taler særlig meget Tegnsprog. Men så igen, Yaniri's Tegnsprog er også begrænset. Jeg har dog allerede lært nok honduransk Tegnsprog (tilføjet en del logisk gestik og mimik) til at forklare hende hendes arbejdsopgaver og snakke lidt om løst og fast. Jeg har en fest. Jeg håber at jeg på to uger kan lære nok til at lette kommunikationen, så det kommer til at fungere. Ved dog stadig ikke om det er et arbejde hun egentlig er interesseret i. Men jeg nyder det så længe det varer og undersøger mulighederne for tegnsprogsgudstjenester og tegnsprogsundervisning alt imens.

Statusrapport

Så har jeg allerede været her i over to måneder. Omend der er ting, der er ved at blive hverdag, kan jeg mærke, at jeg stadig er udenfor min komfortzone. Jeg kører træt og kan godt få midlertidig lyst til at flygte fra børn, spansktalende mennesker, edderkopper, grove gulve og kolde bade.

Men når jeg så gør status over min tid her, popper minder op som:

- Børnenes smil og latter over at vælge tøj, flette hår og føle sig specielle, når jeg tager dem med i biografen.

- Gaby´s glæde over, at jeg kan tage det som en leg; hygge, joke og grine med hende mens jeg bærer hende fra biografsædet ned til hendes kørestol.

- At kunne se Nahomys øjne klare op og hendes muskler langsomt slappes, når jeg efter en slåskamp sætter mig til at flette hendes hår i stedet for at skælde ud.

Nogle af børnene tager mere tålmodighed end andre, og dermed kræfter. I går bad Allison mig om at tage mig af Asly, da hendes egen tålmodighed var løbet ud. Jeg må indrømme at jeg selv måtte trække vejret dybt nogle gange, men ikke desto mindre lykkedes det at få hende til at falde til ro, fundet tøj til hende og blive klar til at tage i biografen. Det er den slags ting, der gør, at vi per definition er mindst 10-15min forsinkede ud af døren til hver en tid. Men det er også det, der gør det hele værd.

Jeg kan ganske enkelt ikke få nok af de piger.

Fordelen ved bofæller

Jeg mindes dengang Kristine, mine skønne bofælle i København flyttede ind. En af mine tanker var, at en bofælle forhåbentlig kunne få mig til at tage opvasken dagligt. Hvad skal jeg sige... det gik ikke helt efter planen. Omend jeg på en hel del andre områder ville foretrække Kristine, må jeg sige at mine nye bofæller på det punkt er en hel del bedre lige hvad opvask angår. Kan I forestille jer, at de rent faktisk bider mig, når jeg kommer tilbage i køkkenet, hvis jeg ikke har vasket ALT op dagen inden? Derudover føler de sig tydeligvis berettigede til al min mad - fuldstændig kolde overfor hvem, der har betalt det... Jeg ville gerne tage diskussionen op med dem, men jeg taler endnu ikke myrisk. Det skulle måske blive mit næste projekt. Her skal dog nævnes, at lige netop myrerne er helt utroligt gode til at rydde op. Hvis man efterlader en lille klat smør på en kniv en aften, er kniven slikket næste morgen. De er effektive.

Hatchi og Prada sidder  sjældent stille længe nok
til at få et ordentligt billede af dem.

Nogle af mine andre bofæller, mine (for tiden 2) hunde er en helt anden snak. De vil gøre alt for at give mig en god dag. Her til morgen gav de mig en Manzonisk oplevelse i form af en udstilling af aflagt toiletpapir udover stuegulvet. Jeg er normalt en større fan af genbrugstanken end jeg var lige i dag.
Men måske er de begyndt at kede sig. Jeg har været i San Pedro 3 gange på en uge med trámite.
Trámite betyder på almindelig dansk "Den langtrukne proces, det er at forsøge at komme igennem det uoverskuelig bureaukrati i Honduras"

Til gengæld har jeg nu prøvet at køre i San Pedro Sula, så nu ville jeg godt kunne køre derind selv (omend det kræver øjne og spejle på alle sider og hjørner af bilen for ikke at ramme en fjollet trafikant). Jeg har også en lånebil for tiden, så min følelse af frihed udvikles stødt :)