Postvæsen på Honduransk vis

For et par dage siden mødte jeg en bekendt inde i Peña Blanca. Han havde tilfældigvis en pakke under armen til en af vores volontører, som han havde taget med fra posthuset 20min væk, da han havde hentet sin egen pakke. Adressen på pakken virkede lidt tilfældig, men havde bynavn og departementnavn rigtigt samt tlf.nr på modtageren, så modtageren kan få besked om, at der ligger en pakke og venter. At enhver kan komme og hente andres pakker lyder dog ikke særlig lovende. Men hun blev utrolig glad for kassen med alt godt fra Staterne, og når enden er god er alting godt :-)
Derudover er det lykkedes os at få en ny adresse på et posthus i San Pedro, så det må vi ind at kigge på - spændt på om det er en lige så øde adresse denne gang...

Derudover har jeg for første gang holdt i vejen for en anden bil mens jeg lige skulle stille et spørsgmål til en anden bilist på gaden. Hernede kommer tilfældige sociale møder før høflighed overfor ukendte trafikanter. Jeg har tit holdt og ventet på bogen, der lige skulle vende verdenssituationen, men nu har jeg også fået lov at være den, der holdt trafikken op. Stadig nye oplevelser foran mig :)

Road trip til La Ceiba

Beklager at jeg har været lidt usystematisk med at poste blog de sidste uger. Har vist haft lidt svært ved a samle mine tanker længe nok til at finde ud af, hvad de er ;) Men det har været nogle dejlige uger.

Denne weekend har jeg haft fornøjelsen af at køre de tretten piger i alderen 8-20 op til La Ceiba på nordkysten til en danse workshop. De havde en fantastisk workshop og vi havde fået lov at låne det skønneste hus, som de fleste helst ikke ville forlade igen. Søndag morgen tog vi en tur til stranden inden vi tog hjem igen. Skal ærligt indrømme, at jeg har alle mine sanser på fuld styrke, når de leger i de kraftige bølger, men hvor er det altså en fest :)

Mens de var til selve workshoppen havde jeg det meste af tiden for mig selv, og nød sceneskiftet og det afslappende i at komme væk. Derudover har jeg de sidste uger hjulpet til oppe hos Allison i større grad med madlavning og børnepasning. Det har givet nogle lidt længere dage, men har nydt det mere praktiske arbejde og samværet med pigerne og Allison.

Så er det gang i rugbrødsmotoren

OK, måske behøver man ikke maskiner til alt. Har lavet humus med en kop som morter i stedet for koncept blender og har vasket alt mit tøj i hånden - et projekt, der har taget det meste af ugen (blev ved med at samle på tøj i en naiv drøm om at Allison snart ville få rindende vand til deres vaskemaskine igen). Men det er nok på tide at jeg gør det til vane at vaske i hånden i stedet for at rende derop i tide og utide at vaske ;)

Lige i dag var jeg alligevel ved at miste modet over håndklæderne. Man ved det nok ikke før man er blevet tvunget til at vaske håndklæder i hånden, men det er nærmest umuligt at få sæben ud af dem igen. Tror jeg skyllede dem op ca. 10 gange og selv da var jeg ikke helt overbevist om, at det var lykkedes. Ikke desto mindre er lidt hårdt arbejde nok godt for mig når jeg nu ikke får rørt mig på anden vis. Der er jo ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget.

(P.S. Til jer der har fulgt med på bloggen, min ryg har det meget bedre - formentlig grundet lige dele hårdt vaskearbejde, pandekagestegning med musik og dans til (det tager 4,5 timer at stege pandekager til denne familie, så musik og dans er et must for at komme igennem ;)) og godt med udstrækning.)